Der vokser nu et nyt håb frem om, at det vil lykkes at få kontrol med hiv- og aidsepidemien i løbet af 10-15 år.

Godt nyt! Hiv- og aidssvøben er på retur. I tre af de hårdest ramte lande; Zimbabwe, Malawi og Zambia er der sket markante fremskridt lyder det i en FN-rapport fra december 2016.
Et af de enormt afgørende fremskridt er, at 65 procent af dem, der smittes med hiv, holder sygdommen nede med medicin. Derfor ser vi nu, at antallet af forældreløse børn styrtdykker. I Zimbabwe fra 1.151.000 i 2011 til 450.000 i 2015.

Det skyldes naturligvis, at de store årgange af forældreløse bliver ældre og ikke længere regnes som børn. Men det viser også, at forældre til nye generationer af børn ikke dør i samme tal. I Zimbabwe er antallet af aidsdødsfald faldet fra 115.117 i 2011 til cirka 29.000 i 2015.


FOTO: Sven-Erik SimonsenMajesta Ruzvidzo har været aktiv i kampen mod aids i Zimbabwe i over 10 år. Hun tror på, at målet om at få fuld kontrol med epidemien inden 2030 holder.

1,4 millioner mennesker i Zimbabwe er hiv-smittede. I aldersgruppen 15 til 49 år udgør de hiv-positive knap 15 procent.

Det er en halvering fra dengang hiv-smittede i 1997 udgjorde op mod en tredjedel af den voksne befolkning; helt præcist 27,7 procent.

Man kan aldrig være helt sikre på den slags tal, fordi alle ikke er testede, og nogle ikke vil lade sig teste. Men disse tal er FN's organisation for aids-bekæmpelse (UNAIDS) og Zimbabwes sundhedsmyndigheder enige om.

I HOPE Zimbabwe er den overordnede strategi i bekæmpelsen af HIV og AIDS samlet under overskriften Getting to Zero, med undermålene Ingen nye HIV-smittede, ingen diskrimination og ingen AIDS-relaterede dødsfald. Det er den samme parole, som UNAIDS, FN’s agentur for bekæmpelse af HIV/AIDS, Verdenssundhedsorganisationen og andre store spillere har arbejdet under før. Du kan også læse en kort artikel om strategien 90-90-90 på bagsiden af avisen.
Der er rigtig mange måde, man globalt kan arbejde hen imod det overordnede mål. For HOPE Zimbabwe, betyder rekrutteringen af frivillige og græsrodsarbejde, hvor det handler om oplysning og engagement af hele samfundsgrupper og fællesskaber, rigtig meget. Det skal være lavpraktiske løsninger, der virker on the ground i et fattigt land, hvor cirka hver sjette er smittet med HIV.

Hver eneste dag arbejder lokale HOPE-frivillige i fem distrikter omkring de zimbabwiske byer Harare og Bindura med at stoppe udbredelsen af HIV og AIDS. De frivillige er fra den zimbabwiske Humana People to People-organisation, DAPP Zimbabwe, som UFF Humana har støttet siden år 2000. Gruppemøder, dør til dør-besøg, kondomuddeling og HIV-tests er bare nogle af aktivisternes våben i kampen mod epidemien.
Gennem projektet HOPE bedriver medarbejdere og de frivillige oplysningsarbejde om sygdomsforebyggelse, mobiliserer mennesker til at blive testet for HIV, støtter børn, hvis forældre er døde af AIDS og underviser i hjemmepleje og ernæring. De indsamlede midler fra salget af denne avis går til HOPE Zimbabwe, der driver projekterne HOPE Bindura og HOPE Harare.

Lavpraktiske løsninger mod sult og fattigdom i udviklingslandene slår også et slag for klimaet.
Mange af verdens allerfattigste mennesker er småbønder, der arbejder med små subsistenslandsbrug, der forhåbentlig giver dem nok udbytte til at brødføde deres familie. 70 procent af verdens fattigste lever i landområder, hvor landbrug er en af hovedbeskæftigelserne. Skønt sult er faldende på verdensplan, går 800 millioner mennesker stadig sultne i seng, og de findes især blandt fattige i udviklingslandenes landområder. Og det bliver værre endnu: Det er også dem, der er blandt de mest udsatte for klimaforandringernes hærgen med tørke, oversvømmelser, hedebølger og ændringer i sæsonener for høst og såning.