Lavpraktiske løsninger mod sult og fattigdom i udviklingslandene slår også et slag for klimaet.
Mange af verdens allerfattigste mennesker er småbønder, der arbejder med små subsistenslandsbrug, der forhåbentlig giver dem nok udbytte til at brødføde deres familie. 70 procent af verdens fattigste lever i landområder, hvor landbrug er en af hovedbeskæftigelserne. Skønt sult er faldende på verdensplan, går 800 millioner mennesker stadig sultne i seng, og de findes især blandt fattige i udviklingslandenes landområder. Og det bliver værre endnu: Det er også dem, der er blandt de mest udsatte for klimaforandringernes hærgen med tørke, oversvømmelser, hedebølger og ændringer i sæsonener for høst og såning.
Vil man bekæmpe sult og fattigdom, og vil man nå udsatte mennesker i de mest afskårne områder, er småbøndernes landbrug nok et af de bedste steder, man kan investere sine penge. Samtidig kan man faktisk også bekæmpe klimaforandringerne og reducere deres effekter. Millioner af småbønder verden over bliver oplært og undervist i forbedrede landbrugsmetoder, hvilket har været med til næsten at halvere sult i udviklingslandene siden 1990. Mange af de færdigheder, som bønderne lærer, kan modvirke effekterne af klimaforandringerne, og FN’s Internationale Fond for Landbrugsudvikling siger eksempelvis nu, at småbønder kan være en nøglebrik i kampen for klimaet. Investeringer og støtte til fattige bønder er altså en dobbeltgevinst, da verdenssamfundet både kan modarbejde sult og klimaforandringer.
UFF- Humana støtter projektet Farmer’s Clubs i Oio-regionen i Guinea-Bissau i Vestafrika, hvor 2600 bønder er gået sammen i kooperativer og lærer landbrugsmetoder, der skal højne deres fødevaresikkerhed og lade dem modstå de klimaforandringer, de allerede mærker. I 70ernes Oio kom regnen midt i maj, men nu skal bønderne vente til juni eller endda juli på regnen, og temperaturerne stiger. De lærer om fælles kompostering og sædskifte, så deres jord ikke udpines, og bliver introduceret til nye afgrøder som kassava, majs og sorghum, der bedre kan klare sig med mindre vand. Alle bønderne planter i snit 20 nye træer hvert år, der giver frugt eller bælgfrugter, men som også modvirker erosion af jorden og afskovning, hvilket er til vores alles fælles bedste.
Landmandskooperativerne graver i fællesskab deres brønde dybere, så de kan sikre, at der er vand nok til deres marker, når regnen kommer senere og senere på året. Bønderne – der er i øvrigt flere kvinder end mænd i grupperne – bliver introduceret til små lerovne, som de selv kan spare sammen til, der nedsætter deres behov for brændsel til en tredjedel. Det sparer meget arbejdstid med at samle brænde ind og betyder selvfølgelig færre fældede træer. Det er bare nogle af de lavpraktiske løsninger, der højner bøndernes fødevaresikkerhed og både deres og vores modstandsdygtighed over for klimaforandringerne.

Pin It