Joseph

Joseph webJeg hedder Joseph Kondowe, jeg er 42 år gammel, gift og har tre børn. Jeg arbejder for at reducere antallet af mennesker, der får og lever med HIV/AIDS og tuberkulose. Jeg blev interesseret i dette arbejde, da min bror og hans kone samt andre fra mit lokalområde døde pga. AIDS. Jeg er sundhedsarbejder i TC-TB ( Total Kontrol med Tuberkulose ) projektet i Makoni-distriktet. Mit arbejde består i at gå fra dør-til-dør og opfordre folk til at blive testet for TB og i at sprede opmærksomhed omkring HIV i landsbyerne. Jeg svarer på spørgsmål om folks sygdomme og fortæller om, hvordan de kan tage sig af sig selv. source site Jeg støtter TB-patienter ved at hjælpe dem med at tage deres medicin, og jeg organiserer støttegrupper i deres landsbyer sammen med frivillige HOPE-aktivister. Under mine besøg kontrollerer jeg, at de mennesker, der er smittet, har det godt og at deres familie ikke er blevet smittet. Jeg sørger for at have en personlig samtale med patienterne, motiverer dem til at være positive og til at leve sundt. Folk som er HIV positive skal tage deres medicin resten af livet i modsætning til folk med tuberkulose. Tuberkulose kan helbredes på godt 6 måneder, når den nødvendige medicin tages efter lægens anvisninger. Her i Zimbabwe bliver alle der er smittet med tuberkulose heldigvis tilbudt gratis medicin.

 

source site

 

 


Pin It