Morgan

enter Morgan webJeg hedder Morgan Mangurenje, jeg er 20 år og bor i landsbyen Chiveso i Zimbabwe. Jeg er glad for at have været en del af HOPE-projektet, fordi HOPE har lært mig og andre forældreløse unge at bygge murstenshuse. En gang om ugen i 6  måneder kom der en faglærer til vores landsby og oplærte mig og 10 andre i murerarbejde. Det, at jeg nu har lært at lave forskelligt murerarbejde, har betydet, at jeg kan forsørge mine mindre søskende, da jeg er den ældste i familien. Jeg kan lide at bygge ting som hønsegårde, grisestalde, toiletter og badeværelser til folk her på egnen. Da mange ikke har penge til at betale mig, bliver jeg ofte betalt med landbrugsvarer som jordnødder, korn, kål, æg m.m. Jeg sælger nogle af varerne for at få penge til mine søskendes skolegang. Jeg bliver bedre og bedre til mit arbejde, så nu kan jeg sørge for mad til mine søskende hver dag.

Pin It