Tøj Butik i  Malawi som sælger genbrugstøj

Hvert år indsamles over 100.000 tons brugte tekstiler i de nordiske lande. Indsamlingen udføres for det meste af velgørende organisationer for at finansiere deres aktiviteter. Omkring tre fjerdedele af de indsamlede tekstiler eksporteres til salg på de globale markeder.
I løbet af de sidste par år har nogle kommentatorer sammenlignet denne eksport fra vestlige lande med dumping; vi sender vores udslidte tøj til udviklingslandene, hvor det underminerer den lokale tekstilindustri.
En ny rapport udgivet af Nordisk Ministerråd tegner et langt mere nuanceret billede og finder, at fordelene generelt opvejer eventuelle bivirkninger. Der er plads til forbedringer, selv om rapporten og tilhørende Policy Brief indeholder en liste over anbefalinger til politiske beslutningstagere og velgørende organisationer.

 De økonomiske drivkræfter understøtter en cirkulær økonomi
Projektgruppen har fulgt eksporten af 75.000 tons tekstiler til deres endelige destinationer, så langt som de kunne, via interviews med de 13 største eksportører. Derefter er der blevet udført dybdegående undersøgelser i tre modtagerlande; Polen, Malawi og Pakistan.
De fleste af tekstilerne er først eksporteret til lande i Østeuropa. Her har professionelle sorterere manuelt sorteret tekstilerne ud i hundredevis af forskellige typer, størrelser og kvaliteter før de sælges videre i samme land eller eksporteres til andre steder i verden.
”En afgørende konklusion er, at for en gangs skyld går økonomi og miljømæssige fordele hånd i hånd” siger projektleder David Watson, PlanMiljø. ”Sorteringcentralerne har så snævre marginer, at hver enkelt fraktion, der kan sælges til genbrug, bliver solgt til genbrug, og alt andet, der kan genbruges, bliver genbrugt. Selv de plastikposer, som tekstilerne ankommer i. Ellers ville de ikke være i stand til at betale for sorteringsaktiviteterne.”
Økonomien tvinger de brugte tekstiler til at følge det såkaldte ’affaldshierarki’ - en tommelfingerregel, der siger, at genbrug giver større miljøfordele end genanvendelse, som igen er bedre end forbrænding eller deponering.
Alt i alt giver genbrug og genanvendelse af eksporterede tekstiler fra de nordiske lande en global besparelse på 190.000 tons CO2 og et reduceret vandforbrug på 70 millioner kubikmeter sammenlignet med hvis samme mængde tøj var blevet produceret som nyt.

Tekstiler fra Norden brødføder 10.000 afrikanere og deres familier.
En anden konklusion er, at meget lidt ikke-genanvendeligt affald finder vej ud af Europa. Især de 12.000 tons nordiske tekstiler, der i sidste ende kommer til Afrika, er alle egnede til genbrug. De fleste tekstiler går til uformelle 2nd-hand markeder. Her kan de lokale købe tøj af god kvalitet, noget mange af dem ellers ikke ville have råd til.
Tekstiler fra de Nordiske lande brødføder mindst 10.000 markedssælgere og deres familier i Afrika alene. Importen spiller således en vigtig rolle i fattigdomsbekæmpelsen.
Bagsiden af medaljen er, at tekstilindustrien i store dele af Afrika syd for Sahara har været i tilbagegang i de seneste to årtier. Nogle steder får import af brugt tøj skylden for tilbagegangen i tekstilindustrien. Brugt tøj ankommer i nogle lande i større mængder end import af nyt tøj. Men beviserne peger også på den gradvise fjernelse af import-barrierer på nyt tøj, hvilket har ført til stigende import af billigt nyt tøj fra Asien, som den afrikansk industri ikke kan konkurrere med. På grund af WTO-aftaler kan de berørte lande ikke øge restriktioner for indførslen af nyt tøj, men de kan begrænse importen af brugt tøj. Enkelte lande har gjort netop det, men med ringe effekt.
”Importforbud at brugt tøj beskytter højst sandsynligt ikke de lokale industrier. Regeringen risikerer at skyde sig selv i foden ved at tilskynde til smugling af brugt tøj og de mister derved også indtægter fra importafgifter”, siger David Watson. ”De underminerer også de fordele importen har mht. fattigdomsbekæmpelse.”

go Adfærdskodekser nødvendig
Stramme økonomiske marginer i virksomheden kan opmuntre sorterings- og genanvendelses virksomheder til nedskæringer i arbejdernes vilkår og lønninger. Derfor tilskynder Nordisk Ministerråd velgørende organisationer og andre eksportører til at vedtage adfærdskodekser, som de også pålægger deres købere. Mange gør allerede dette og den praksis breder sig.
”Vi har også udviklet et adfærdskodeks for indsamlere her i Nordisk Ministerråd”, siger Marianne Bigum, leder af Nordisk Avfallsgruppe. ”Det bliver afprøvet lige nu og vi håber, at dette vil blive branchens standard i vores område”.
Adfærdskodeksen kræver, at brugt tøj genbruges eller genanvendes i videst muligt omfang.
”Resultaterne i denne rapport er en god nyhed. Det betyder, at folk kan donere deres brugte tøj til velgørenhed uden at bekymre sig om, at det gør skade”, siger Yvonne Augustsson, Nordisk Ministerråds koordinator for projektet. ”Men folk skal også huske at købe brugt også her i de nordiske lande”.
Studiet af nordisk eksport af brugte tekstiler er et resultat af den af de nordiske statsministres Grøn Vækst initiativ. Det er blevet udført på vegne af Nordisk Affaldsgruppe ved et nordisk konsortium ledet af PlanMiljø (Danmark), Rambøll (Sverige), Mepex (Norge) og Force Technology (Danmark).


Main report - Exports of Nordic Used Textiles: Fate, benefits and impacts
Policy brief - Exports of Nordic Used Textiles

For further information, please contact:

David Watson, PlanMiljø
+45 46 76 24 09  / 

Yvonne Augustsson, Naturvårdsverket
+46 10 698 10 10  / 

Pin It

UFF-Humana's miljø arbejde og relevante artikler

  • august 14, 2018

    Den første videnskabelige artikel fra UFF-Humanas erhvervs PhD er offentliggjort

    Titlen på PhD-projektet er "Miljøvurdering af indsamling, genanvendelse og bortskaffelse af tøj og tekstilaffald", og denne første artikel præsenterer en sorterings- og kvalitetsvurderingsmetode for tøj, der smides ud med husholdningsaffald eller brændbart affald på genbrugsstationer. Metoden er afprøvet på tekstilaffald indsamlet fra forskellige…
  • april 27, 2018

    REGULERING, TAK

    Nynne Nørup, erhvervs Phd studerende ved UFF-Humana og DTU Miljø, har skrevet et blog indlæg om kompleksiteten på bæredygtighed og vigtigheden af at kræve viden, bevis og gennemsigtighed til at træffe miljømæssige beslutninger. Link til blog her
  • februar 18, 2018

    Bliver det den sidste sorte modeuge?

    Faktum er, at modebranchen kunne gøres langt mere socialt og miljømæssigt ansvarlig allerede i dag. Vel at mærke uden at det kræver nye opfindelser af teknologi eller økonomiske modellerMed årets første Copenhagen Fashion Week vel overstået vækker det undren, at bæredygtighed stadig er isoleret i sin egen begivenhed, Fashion Summit. Der har været…
  • november 02, 2017

    Den nationale affaldsplan

    Fornyligt inviterede Miljøstyrelsen dialogmøde omkring den nye nationale affaldsplan. For første gang er tekstiler et af indsatsområderne. Den 28. august afholdt Miljøstyrelsen dialogmøde omkring den nye nationale affaldsplan. For første gang er tekstiler et af indsatsområderne. Vi har brug for, at ressourcerne i tekstilerne håndteres bedst…
  • august 02, 2017

    Bæredygtig mode - andet end visioner?

    Der produceres 150 milliarder stykker tøj om året – det er 4.757 stykker tøj i sekundet. Til sammenligning fødes der fire børn i sekundet. Hver ny verdensborger bliver altså født med en startpakke på næsten 1.200 stykker tøj. Aldrig har der været mere fokus på miljøaspekterne i tøjproduktion end nu. Copenhagen Fashion Summit (CFS) afholdes lige om…
  • april 10, 2017

    Eksport af brugte tekstiler fra velgørende organisationer i Norden giver bæredygtige nettofordele.

    Hvert år indsamles over 100.000 tons brugte tekstiler i de nordiske lande. Indsamlingen udføres for det meste af velgørende organisationer for at finansiere deres aktiviteter. Omkring tre fjerdedele af de indsamlede tekstiler eksporteres til salg på de globale markeder.I løbet af de sidste par år har nogle kommentatorer sammenlignet denne eksport…
  • juni 23, 2016

    Viden og forskning

    I UFF-Humana vil vi meget gerne være med til at dele viden og erfaringer. Vi arbejder derfor målrettet med vidensdeling på udviklings- og miljøområdet, også så vi selv kan blive klogere, da det selvfølgelig er med til at sætte skub på vores arbejde. I november 2014 fik UFF-Humana i samarbejde med DTU godkendt en erhvervs-PhD. for UFF-Humanas…
  • maj 26, 2016

    UFF-Humana er med i The Nordic textile reuse and recycling commitment

    Produktion af tøj og tekstil belaster miljøet meget. Der skal bruges enorme mængder vand til at dyrke bomuld. Syntetiske tekstiler som polyester udvindes af olie, og der bruges mange kemiske stoffer til at farve tøjet. Dertil kommer brug af sprøjtemidler og pesticider til bomuldsmarker samt CO2-udledningen fra bearbejdning og transport af tøjet,…
  • april 29, 2016

    Tøjindsamling med et socialt perspektiv

    UFF-Humana har mere end 900 tøjindsamlingscontainere stående landet over, hvor folk kan aflevere tøj, sko og tekstil til genbrug. Vi samarbejder med en lang række større og mindre virksomheder, private, boligforeninger etc, der udlåner en plads til vores tøjcontainere.Nogle af vores samarbejdsaftaler kombinerer tøjindsamlingen, der finansierer…