Doner 20, 50 eller 100 kr til mobilepay 23 65 67 30 og skriv bedstemor, eller indbetal pengene til konto 3205-4958700755 i Danske Bank.
I UFF-Humana vil vi gerne sætte fokus på en indsamling til bedstemødre i Zimbabwe. Pga. HIV/AIDS epidemien i Zimbabwe er der desværre mange forældreløse børn, som efterlades i deres bedstemødres eller andre familiemedlemmers varetægt.
Bedstemødrene er ofte  gamle og svage og det kan være en næsten uoverkommelig opgave, at skulle tage sig af en flok børnebørn, især den økonomiske belastning det påfører dem.
Aidsbekæmpelsesprojektet HOPE i Bindura, Zimbabwe, hjælper både mødre og bedstemødre med at dyrke grøntsager, så de kan få sund mad til dem selv og deres børn og  børnebørn. Af og til  kan de også sælge nogle af grøntsagerne og få penge til børnenes skoleudgifter. HOPE vil gerne kunne hjælpe endnu flere mødre, bla. gennem oprettelse af grøntsagshaver og sparegrupper, derfor opfordrer vi jer til at give et bidrag.
Til de der donerer penge og via vores hjemmeside, vil vi orientere om resultatet af indsamlingen. Yderligere oplysning kan fås  ved en mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Kvinden på billedet er Estais Chigudo på 46 år, fra Chinyani landsbyen.Grandmother
Estais fortæller flg. : ”Jeg tager mig af 7 børn, mine egne 3 , min lillesøsters 2 og min afdøde brors 2 forældreløse børn. I Zimbabwe er vores familier ofte store, da vi tager os af slægtninge eller naboers børn, som er blevet forældreløse pga HIV/AIDS.
Jeg dyrker grøntsager sammen med min søster, som hun sælger på markedet.  Gennem HOPE i Bindura er jeg kommet med i en sparegruppe, som består af 34 kvinder. Vi har besluttet at styrke og hjælpe hinanden med at spare penge ved at købe ind i fællesskab. Vores gruppe består af enker og gifte kvinder og vi arbejder alle for at bekæmpe konsekvenserne af HIV/AIDS.
Vi mødes to gange om måneden og hver person bidrager med ca. 70 kr  om måneden. Vi har medlemmer, der låner af de opsparede penge og bruger dem til at øge deres indkomstgivende aktiviteter, så de kan betale pengene tilbage + 10% i rente. Efter godt 4 måneder kunne vi fra vores opsparede penge her i maj 2017 købe salt, makaroni, pulveriseret mælk, madolie, sukker, ris, vaskepulver, badesæbe og mel i store mængder med rabat, som vi så deler ligeligt blandt alle gruppemedlemmerne.
Når vi mødes, diskuterer vi også spørgsmål, der vedrører vores sundhed som kvinder, f.eks kønsbaseret vold, seksuelt overførte infektioner, sund levemåde, havebrug og andre emner der optager os.
Vores sparegruppe drives af et udvalg på 7 personer, formand, næstformand, sekretær, vicesekretær, kassér og 2 udvalgsmedlemmer. Gennem sparegruppen er vi alle blevet i stand til at give vores familier 3 måltider om dagen, morgenmad, frokost og aftensmad. Vi er en glad gruppe, som laver drama og synger og danser sammen. Vi er også åbne omkring at diskutere sundhedsforhold med hinanden”.
UFF-Humana støtter HOPE i Binduras arbejde, så HOPE bla. kan hjælpe til med at starte flere sparegrupper op, som den Estais er med i.
På forhånd tak til alle der giver et bidrag.

Læs mere om hvordan UFF-Humana støtter HOPE programmet i Zimbabawe