Da frivillige fra Nødhjælpsdepotet i Næstved den 26 februar pakkede en container med udstyr til Zimbabwe, optog vi en film af aktionen.
I containeren kom der skolemøbler, kontorudstyr, computere, hospitalsudstyr, cykler m.m. Udstyret er indsamlet og repareret af frivillige fra Nødhjælpsdepotet Danishreliefgroup.dk i Næstved.
UFF-Humanas partner i Zimbabwe, DAPP Zimbabwe fordeler udstyret til hospitaler, skoler, klinikker, sundheds - og landbrugsprojekter, som de driver eller arbejder sammen med.Computergruppen i Holbæk har bidraget med computere, MultiCenter Syd i Nykøbing Falster har bidraget med bl.a. symaskiner og Genbrug og Donation i Glostrup har bidraget med hospitalssenge.
Tak til alle for jeres indsats for at gøre denne sending mulig. Ca. 40 mennesker i Danmark mellem 16 og 82 år, har på en eller anden måde bidraget til sendingen. I Zimbabwe sørger frivillige, og medarbejdere i DAPP Zimbabwe for at tage vare på materialerne fra Danmark og sikre en stor effekt for små midler.
Tak til Louise Bajer Hallander for en god film!!!