HOPE avis nr. 33 for 2017-18 er nu ude og kan downloades. I HOPE avisen kan du få et indblik i nogle af de projekter, som UFF-Humana støtter. Læs f.eks. mere om opdateringerne af kampen mod HIV/AIDS i Zimbabwe, hvor de HIV-relaterede dødsfald er faldet med 60% på ti år. Få statistiske resultater fra HOPE Bindura-projektet. Find ud af mere om det nye projekt : Total Kontrol med Tuberkulose (TC-TB) i Makoni-distriktet og deres mål med at bekæmpe tuberkulose, som ifølge WHO er en af de farligste smitsomme sygdomme. Avisen giver dig indblik i to af HOPE-aktivisternes liv og arbejde : Tinotenda Chinyani fra Bindura og Alice Shayahama fra Harare. Lær mere om det verdensomspændende mål kaldet 90-90-90 for år 2020 , læs om sparegruppen Budiriro i Zimbabwe samt hospitals- og skolemøbler, der er sendt til Zimbabwe og Guinea-Bissau gennem en bevilling fra puljen Genbrug til Syd. Få på avisens bagside et indblik i hvordan brugte tekstiler fra Norden, ifølge rapport fra Nordisk Ministerråd, brødføder 10.000 afrikanske familier. Rapportens resultater betyder, at folk kan donere deres brugte tøj til velgørenhed, uden at bekymre sig om det gør skade. Eksport af brugte tekstiler fra velgørende organisationer i Norden giver i stedet bæredygtige nettofordele.
Du kan støtte HOPEs arbejde, med bidrag til konto 3205-4958700755 i Danske Bank eller via Mobilepay på 23 65 67 30.

Download vores HOPE Avis

            Download HOPE Avisen