I Zimbabwe står mange unge piger over for store udfordringer som tidlige ægteskaber, graviditet i teenageårene og manglende adgang til uddannelse. Det gør det svært at bryde ud af fattigdom og skabe sig en selvstændig fremtid.
Med støtte fra UFF Humana har DAPP Zimbabwe uddelt stipendier til ti sårbare unge piger fra landdistrikterne Bindura og Makoni. Stipendierne dækker skolepenge og ophold på Ponesai Vanhu Tekniske Skole, hvor pigerne får en kort, men målrettet erhvervsuddannelse. Målet er at give dem konkrete færdigheder og selvtillid til at stå stærkere økonomisk og socialt.
Tino, 18 år, er én af de piger, der har fået mulighed for at uddanne sig til skønhedsterapeut. Hun fortæller, hvordan programmet har givet hende troen tilbage og givet hende en realistisk vej til at kunne forsørge sig selv og sin familie.
Når piger får adgang til uddannelse, skaber det ikke kun forandringer i deres eget liv, men også i deres lokalsamfund og i landet som helhed. Uddannede og selvstændige unge kvinder er nøglen til en mere ligestillet og bæredygtig fremtid for Zimbabwe.
Du kan læse mere om de unge kvinders skolegang og erfaringer i denne korte rapport, som er udarbejdet af DAPP Zimbabwe: