UFF-Humana arbejder tæt sammen med Genbrug til Syd (en pulje, der giver støtte til forsendelse af doneret, brugt udstyr fra Danmark til udviklingslande) for at skabe udvikling blandt verdens fattige. I 2020 har UFF-Humana søgt og fået bevilget fragt af en container med skolemøbler, hospitalsudstyr, computere, cykler m.m. til vores partnerorganisation DAPP i Zimbabwe. Frivillige fra Nødhjælpsdepotet (Danish Relief Group) og UFF-Humana har ydet en stor indsats med indsamling af udstyr og pakning af containeren.

Vores partner, DAPP Zimbabwe, sørger for at udstyret bruges til at skabe udvikling i de projekter og blandt de mennesker, som modtager udstyret. Denne gang vil nogle skoler, som endnu ikke har skolemøbler til alle elever, få skolemøbler fra sendingen. Otte laptops fra Danmark gør det muligt, at oprette et kommunikations center med internet café for lokalbefolkningen i Bindura distriktet.Centeret bliver en del af HOPE projektet og skal drives af unge frivillige fra HOPE.

Denne lille video viser pakningen af containeren i Næstved den 27 juni