For at kunne lære ordentligt skal man sidde ordentligt. UFF-Humana har doneret skolemøbler til 2 skoleklasser på Shamva Primary School i Zimbabwe. Skolen har 1700 elever, som undervises i et morgenhold og et eftermiddagshold, for at have plads til alle eleverne. Onsdag den 12 september besøgte UFF - Humana skolen i forbindelse med en partnerskabsrejse til Zimbabwe. Ved ankomsten til skolen blev vi budt velkommen af skolens pigegarde, der i velkomstsangen takkede vores samarbejdspartner DAPP Zimbabwe for skolemøblerne.Vi fik den bedste VIP behandling, man kan ønske sig, fra ledelse, skolenævn, lærere og elever. Det var en stor oplevelse, at se hvor glade mennesker kan blive for skolemøbler fra Danmark, som indimellem ellers ender med at blive kasseret. Møblerne kommer fra Nødhjælpsdepotet i Næstved og er sendt til Zimbabwe sammen med yderligere udstyr til projekter og hospitaler v.hj.a en bevilling fra Genbrug til Syd. Se billeder og film fra besøget her.