dementi MX amager ressourcecenterMetroxpress dementerer deres artikel, hvor de kalder UFF-Humana for skattesvindlere.

I en artikel i Metroxpress onsdag d. 23 november bliver UFF-Humana udråbt som skattesvindlere. Vi har klaget til Metroxpress, som derefter har dementeret artiklen. Anklagen om skattesvindel kommer fra en privatperson, der optræder som kilde i artiklen, men UFF-Humana er ikke anklaget, sigtet eller dømt for nogen former for svindel af nogen myndigheder, hvorfor både artikel og overskrift altså er komplet urigtig.

Artiklen handler om, at Københavns Kommune, repræsenteret ved Amager Ressourcecenter, ARC, har indgået en aftale med vores forening UFF-Humana om videresalg af genbrugstøj, der bliver indsamlet på genbrugspladsen. UFF-Humana har vundet opgaven hos ARC gennem et ganske normalt, offentligt udbud i lige konkurrence med andre indsamlere af brugt tøj i Danmark, simpelthen fordi vi har givet det bedste tilbud på opgaven. UFF-Humana er blevet undersøgt af ARC, som alle andre tilbudsgivere, inden aftalen kom plads, uden at der har været en finger at sætte på UFF-Humana.

Her kan du læse Metroxpress’ dementi.

I en artikel i onsdagens metroxpress omtales organisationen UFF i rubrikken som ”Skattesvindlere”. En anklage, der ikke underbygges i artiklen, og derfor også en formulering, som Metroxpress beklager. UFF oplyser per mail til MX: UFF-Humana er ikke sigtet, anklaget eller dømt for nogen former for svindel. Alle vores regnskaber bliver behandlet og godkendes af statsautoriserede revisorer. ”UFF-Humana og Tvind har en fælles oprindelse tilbage i 1977, men er separate juridiske og økonomiske enheder. UFF-Humana sender ikke penge til hverken Mogens Amdi Petersen eller Tvind”. Og videre: ”Det er altså fuldstændig urigtigt, at Metroxpress i artiklens overskrift kalder os skattesvindlere.”

Metroxpress' dementi