Nyheder fra UFF Humana

recycleJeg ville ønske, at der ikke var behov for at skrive denne artikel, men desværre oplever jeg, at det bliver mere og mere nødvendigt at rydde op i sprogbrugen på klima og miljøområdet. Det er en barriere, der skal overkommes, for at få mere handling, i sær i forhold til forbedring af indsamling og håndtering af tekstiler. Ellers ender vi med at snakke om hvad vi snakker om, eller i hvert værste fald at modarbejde gode tiltag, fordi de blev misforstået.
I april havde DR fokus på et stort dansk projekt, der de sidste 2 år har forsøgt at udvikle en såkaldt ”Tekstilmølle”, der kan genbruge dit gamle tøj. Man kunne undre sig, for har vi ikke altid genbrugt tøj? Men hørte man videre, blev ord-forvirringen total. For som der blev sagt i radioen, projektet ville lave en maskine, der kunne tage gammelt tøj og forvandle det til nyt stof for at reducere miljøbelastningen fra tekstilindustrien og fordi nogle ulande ikke ønsker salg af genbrugstøj. Det er vigtigt at tage fat i denne case, fordi den fejlagtigt giver indtrykket af, at det er en dårlig miljøgevinst at genbruge tøjet, som det er. I virkeligheden skulle DR have brugt ordet genanvendelse om produktionen af nyt stof. Fremstilling af nyt stof er ikke genbrug. Genbrug dækker kun over, at man bruger tingene igen. Det er både det enkleste og mest miljørigtige at gøre med tøj, bl.a. fordi det kræver færrest ressourcer. Derimod er der et stort behov for bedre løsninger til genanvendelse af tøj og tekstiler og det er her tekstilmøllen kommer ind i billedet. Et tiltag man kun kan støtte op om.
Ordene genbrug og genanvendelse bruges ofte i flæng, hvilket er meget misvisende. Man kan mene, at misvisningen ikke er alvorlig, men når målsætningen er at øge indsamling og miljøværdien i håndtering af kasserede tøj og tekstiler i dag, er det nødvendigt at kommunikere præcist. Både når det gælder at forklare, hvad der sker med tekstilerne og hvad der kan afleveres til indsamlingerne.
Det drejer sig ikke om at bremse sprogets naturlige udvikling, men om at sikre almindelig forståelse og dermed også opbakning i befolkningen. Tag et ord som bæredygtighed, der dækker over den højeste grad af miljømæssig, social og økonomisk ansvarlighed. Men samtidig uhyre komplekst og meget svært at opnå til fulde.  Det er et ord, der bruges om alt, og ofte kun om at man har skiftet et enkelt led i produktionskæden ud med et bedre. Eksempelvis at man anvender bambus i stedet for plastik eller økologisk bomuld i stedet for almindelig bomuld. I stedet for at lade disse tiltag have værdi i deres egen ret, gøres de til mere end de er.  Ordet bæredygtighed er efterhånden så udvandet, at der mangler et ord for arbejdet med en helhedsorienteret tilgang til bæredygtighed.  Det er svært, hvis fagord bliver noget der skiftes ud som et modefænomen. Det hæmmer mere end det gavner, fordi det hver gang kræver en ny indsats at skabe fælles forståelse og opbakning. Begrundelsen for at fagord ofte får lov at blive anvendt forkert er, at det er for svært at forklare dem eller bruge dem rigtigt. I virkeligheden er det lige omvendt. Jo mere tid vi bruger på at bruge ordene forkert, des mere tid bruger vi på at berettige tom snak og manglende handling. Det betyder ikke, at der ikke kan indføres nye ord og begreber. Ord som deleøkonomi er et nyt ord om en gammel løsning, men det hjælper med til at italesætte noget, der egentligt ikke har haft sit eget ord. Hermed er det med til at skabe mulighed for mere handling.
Skrevet af Nynne Nørup. Erhvervs PH.D – studerende ved UFF-Humana og DTU Miljø.