women deliver konferenceBordet var linet op med HOPE-aviser, postkort, bøger, rapporter og badges, da UFF-Humana deltog i minifolkemøde for danske NGO’er i forbindelse med FN’s Women Deliver-konference i København. Her havde UFF-Humana sammen med mere end 30 andre danske organisationer en stand, hvor de internationale gæster til Women Deliver kunne møde det danske civilsamfund. Besøg af flere ministre og Kronprinsesse Mary kastede stjerneglans over minifolkemødet, hvor rødternede duge og stearinlys på bordene gjorde sit til at skabe en smule kaffestuestemning. Her delte vi erfaringer med frontlinearbejdere fra hele verden, skabte kontakter og fortalte om vores arbejde med Farmer’s Clubs i Guinea-Bissau og HIV/AIDS-bekæmpelse i Zimbabwe til de mange interesserede gæster.


Læs mere på :
http://www.womendeliver.org/conferences/2016-conference/