Guinea-Bissau i Vestafrika har med en befolkning på godt 1,8 millioner haft 3.469 smittede og 52 døde pga. COVID-19 fra epidemiens start frem til 17 mart 2021.
Landets regering har gennemført adskillige nedlukninger, og den seneste nedlukning er forlænget frem til den 25. marts.
I følge Guinea-Bissaus vaccinationsplan skal 1. fase nå ud til 20 % af befolkningen. Første prioritet har sundhedspersonale og patienter med alvorlige sygdomme som HIV/AIDS, tuberkulose, diabetes, hjerte-kar-sygdomme m.m.
For et land som Guinea-Bissau – der hører til de allerfattigste i verden – er det helt afgørende med internationalt samarbejde om udvikling, produktion og retfærdig adgang til såvel tests som behandling og vacciner i bekæmpelsen af COVID-19. Ifølge den internationale vaccine-organisation COVAX vil Guinea-Bissau modtage 120.000 doser vaccine fra AstraZeneca inden udgangen af maj 2021.
COVAX blev startet i april 2020, som en del af samarbejdet mellem WHO, Europakommissionen m.fl. om bekæmpelse af COVID-19. Samarbejdet blev kaldt ”Access to COVID-19 Tools (ACT) Accelerator”. Ét af disse ”tools” (værktøjer) er vaccine – og det internationale samarbejde om forskning, udvikling, produktion og distribution af COVD-19-vaccine blev til COVAX (COVID-19 Vaccines Global Access). COVAX’s motto er ”Ingen er sikker, før alle er sikre”, og organisationen samarbejder meget bredt - med myndigheder, internationale organisationer, private virksomheder, universiteter, forskere og mange flere - og forhandler også priser – for at nå målet, som er, at COVID-19-vaccine er nået ud til risikogrupper og sundhedspersonale i lav- og mellem-indkomstlande inden udgangen af 2021. Mange lande støtter COVAX økonomisk – også Danmark og de øvrige EU-lande.
Det er nødvendigt at fremskynde vaccineprogrammer og sikre en retfærdig adgang til dem for alle lande i verden for at komme pandemien til livs.
"En COVID-19-vaccine skal ses som et globalt offentligt gode, en folkets vaccine" – sagde FN’s generalsekretær Antonio Guterres den 4. juni 2020 på det globale vaccine-topmøde. Men medicinalindustriens monopoler begrænser forsyningen og efterlader nogle lande i det globale syd uden omfattende vaccination indtil 2023. Rige lande vaccinerer en person hvert sekund, mens flertallet af de fattigste nationer endnu ikke har givet så meget som en enkelt dosis COVID-19.
Dette vil føre til yderligere tab af menneskeliv og tillade, at virussen spreder sig og muterer, og det truer os alle.
Vores bedste chance for at gøre en ende på denne pandemi er at sikre, at alle overalt i verden har adgang til COVID-19-vacciner, -tests og -behandlinger. Vi skal have en #PeoplesVaccine til alle, overalt. Det er den bedste måde at beskytte os alle på.
Derfor henvender Humana People to People sig sammen med andre organisationer til medicinalfirmaerne AstraZeneca, Pfizer / BioNTech, Moderna, Johnson og Johnson samt Novavax og opfordrer dem til at #JoinCTAP (CTAP = program, der fremmer og tester behandlingsformer for COVID-19) og dele deres vaccineopskrifter med verden. Vi opfordrer også regeringer til at støtte # TRIPS waiver’en (= forslaget om et midlertidigt stop for patentrettigheder til vacciner, medicin, tests og udstyr vedr. COVID-19 – sådan at produktionen kan øges) og dermed stoppe med at forsvare de store medicinalfirmaer i Verdenshandelsorganisationen WTO.
Hjælp med at sprede budskabet !! For mere information, læs venligst følgende: https://peoplesvaccine.org/take-action/
I Makoni-distriktet i det østlige Zimbabwe har UFF-Humana afsluttet et projekt om COVID-19 - gennemført i perioden 19.06.-19.12.2020.
Projektet er finansieret af en bevillig på 1 mio. kr. fra DERF (Danish Emergency Relief Fund) og gennemført af vores partner DAPP Zimbabwe, som allerede arbejdede i området bl.a. med projektet TC-TB (Total Control with Tuberculosis).
COVID-19-projektet har bestået af 3 dele: Oplysningskampagne, forbedring af hospitalet i Rusape og større fødevaresikkerhed til de mest udsatte.
Oplysningskampagnen har bl.a. omfattet et ”road show” med musik og dans, taler fra ladet på lastbiler, opsætning af plakater, uddeling af løbesedler, demonstration af brug af mundbind og korrekt vaskning af hænder. Road show’et kom især til steder med mange mennesker – og stor smitterisiko - som Rusapes tæt befolkede forstæder og til markeder og busstationer med info til kunder, passagerer og ikke mindst til sælgere og buschauffører. En anden oplysningsmetoder var radioudsendelser, som nåede ud til hundredetusindvis af mennesker.
Rusape Hopital
Er det største i distriktet, men mangler vigtigt udstyr. Projektet har sikret forsyning af ilt til intensivafdelingen samt sikret hospitalet en nødforsyning af vand ved at opstille en vandtank på 5.000 liter.
Selv om hospitalet dækker et stort geografisk område, havde det ingen ambulance – men har nu modtaget en flot én af slagsen fyldt med moderne udstyr. Til hospitalet er der også skaffet mundbind, engangsforklæder, termometre og meget andet, der er vigtigt i bekæmpelse af COVID-19.
Mad til de mest sårbare
Restriktionerne har gjort livet vanskeligere for alle – men for dem, der i forvejen havde det svært, som familier ramt af AIDS eller tuberkulose, blev nedlukningen særligt alvorlig. F.eks. blev det umuligt for mange at sælge deres landbrugsprodukter, fordi de ikke måtte rejse hen til deres sædvanlige marked, og andre mistede deres arbejde, fordi nogle af de store landbrug fyrede deres arbejdere. Projektet har hjulpet 500 familier blandt de mest sårbare – udvalgt i samarbejde med lokale myndigheder og sundhedsarbejdere. Disse familier har modtaget pakker med fødevarer og desuden grøntsagsfrø til dyrkning af afgrøder som bønner og tomater – til eget forbrug og/eller til salg.
Resultater: Community Volunteers gennemførte husstandsbesøg og delte COVID-19-oplysninger efter overskriften: ”Jeg får det ikke, og jeg vil ikke sprede det” og er nået ud til 10.252 husstande (6.452 landdistrikter, 2.200 byområder, 1.325 landbrug og 275 i minesamfund). Uddannede feltarbejdere og frivillige fik Sundhedsministeriets COVID-19 pjecer og informationsbøger, som de brugte til informationsudveksling under husbesøg.
De sørgede for, at de opretholdt social afstand og gennemførte informationssessioner i det fri, hvor der var tilstrækkelig plads og fri luftcirkulation. Projektet udskrev 7000 Personal Decision Cards (PDC), der skitserede WHO og sundhedsministeriets anbefalinger, samtidig med at god hygiejne blev tilskyndet. 7.000 husstande modtog PDC'erne som en påmindelse om nødvendige COVID-19 retningslinjer og forholdsregler.
Samlet kan vi se, at projektet er blevet gennemført med megen flid og med stor variation og opfindsomhed.
UFF-Humana har indsamlet brugt tøj, sko og tekstiler siden 1977. Formålet med indsamlingen har hele tiden været at støtte mennesker i fattige lande, dels med tøjet og dels med penge, som er overskud fra salg af tøjet. Men betingelserne for tøjindsamlingen har ændret sig en hel del fra dengang og til nu; UFF-Humana har i hele perioden tilpasset tøjindsamlingen til de til enhver tid gældende betingelser.
Vi har samlet ind med dør-til-dør metoden med poser og løbesedler, ved loppemarkeder, fra genbrugsbutikker, i særlige indsamlingskampagner og selvfølgelig med tøjcontainere ved butikker og på genbrugspladser. I begyndelsen var der sjældent tvivl om, at tøjindsamling drejede sig om tøj til genbrug, og det indsamlede tøj var derfor af høj kvalitet og indbragte en god salgspris. Efterhånden fik både kommercielle indsamlere og kommuner øjnene op for dette indtjeningspotentiale, og der blev mere konkurrence om det brugte tøj. Nogle kommuner og affaldsselskaber begyndte at tage betaling fra indsamlerne for retten til at indsamle brugt tøj fra kommunale områder og genbrugspladser. Hermed blev der indsamlet mere af det ikke så gode tøj og priserne begyndte derfor at falde. UFF-Humana besluttede i 2015 at fravige princippet om ikke at betale for det brugte tøj for at sikre sig adgang til tilstrækkeligt store mængder af tøj. Andelen af indsamlingen, som UFF-Humana betalte for, voksede fra 5% i 2015 til 44% i 2019, hvor udgiften til tøj udgjorde 1,8 millioner kroner.
Professionel tøjindsamling er ikke gratis. Det kræver tøjindsamlingscontainere, varebiler, lagerlokaler og gaffeltrucks. Diesel, sække og bortskaffelse af affald. Arbejdsløn til både indsamling, pakning og administration.
I samme periode, fra 2015 til 2019, deltog UFF-Humana i flere undersøgelser og forsøg med forskellige indsamlingsordninger for at finde frem til de metoder, som giver den bedste udnyttelse af tøjet, både økonomisk og miljømæssigt. UFF-Humana blev i 2017 som den eneste tøjindsamler i Danmark godkendt og registreret hos Energistyrelsen som indsamler af kategorien Tøj og sko i Affaldsregisteret og indberetter alle tøjmængder, -kvaliteter og -destinationer til AffaldsDataSystemet. UFF-Humana har bidraget yderligere til vidensdeling med erhvervs-PhD projektet ”Miljøvurdering af indsamling, genanvendelse og bortskaffelse af tøj og tekstilaffald”.
UFF-Humana indsamler tøj, sko og tekstiler med ca. 650 indsamlingscontainere, som er opstillet i Jylland, på Sjælland og på Lolland-Falster. I 2020 indsamlede vi 2.184 tons tøj.
Nogle steder betaler UFF-Humana for retten til at indsamle tøj. Det gælder især på visse genbrugspladser, som drives af kommuner og fælleskommunale affalds-virksomheder. I 2020 betalte UFF-Humana en aftalt kilo-pris for knapt halvdelen af det tøj, vi indsamlede.
UFF-Humanas indsamlingspersonale er erfarne professionelle chauffører og lagerfolk, som får løn for deres arbejde. På denne måde sikrer vi kontinuitet og kvalitet i indsamlingsarbejdet. Vi samler ind alle ugens dage, også i weekender og ferier, som ofte er travle tidspunkter på genbrugspladserne. Vi kan også komme til undsætning, hvis en container er overfyldt eller noget er lagt i en container ved en fejltagelse.
Hvad sker der med tøjet
Det indsamlede tøj køres til UFF-Humanas lager, hvor umiddelbart affald såsom vådt tøj eller genstande, som ikke har noget med tøj, sko og tekstiler at gøre, bliver frasorteret inden tøjet pakkes i bigbags til eksport.
Tøjet sælger vi i store læs (skibscontainere eller lastbiltrailere) til professionelle tøjsorteringscentraler fortrinsvis i Baltikum og Østeuropa, hvor kunderne tilslutter sig vores Customer Compliance. Indtægterne fra salget betaler for driften af tøjindsamlingen og for UFF-Humanas andre aktiviteter. Overskuddet bliver doneret til udviklingsprojekter ifølge foreningens formål.
På tøjsorteringscentralerne bliver tøjet sorteret i op til flere hundrede kategorier efter type, kvalitet og sæson. Det bedste af det genbrugelige tøj sælges i genbrugsbutikker i Europa, resten sendes til genbrugsbutikker / genbrugsmarkeder blandt andet i Afrika, hvor det udover at blive til gavn for mennesker, der savner adgang til godt billigt tøj, også bidrager til den lokale økonomi. De genanvendelige tekstiler sælges til lokale opkøbere til fremstilling af klude eller opkrads som råmateriale for andre produkter. UFF-Humana opnår en meget høj grad af genbrug (> 80%) fordi de sorteringscentraler, som vi sælger tøjet til, har professionelle sorterere, som sikrer en optimal udnyttelse af hvert eneste stykke tøj.
Miljøgevinster ved indsamling og genbrug af tøj
Da fremstilling, brug og bortskaffelse af tekstiler udsætter naturen for meget stor skadelig påvirkning, medfører UFF-Humanas arbejde med at genbruge tøj så lang tid som muligt en betydelig miljøgevinst. Konsulentfirmaet Mepex Consult AS kontrollerer, hvordan tøjet, som UFF-Humana indsamler, fordeler sig på henholdsvis genbrug, genanvendelse og affald og hvortil det sendes. På denne baggrund laver Mepex hvert år en Textile Transparency Report for tøjet fra UFF-Humana. Rapporten danner, sammen med UFF-Humanas egen statistik over indsamlede mængder plads for plads og dag for dag, grundlag for regelmæssig rapportering til kommuner, affaldsselskaber og andre samarbejdspartnere.
Diagrammet er fra Textile Transparency Report 2019 og viser bl.a. hvor stor en del af det tøj, som UFF-Humana indsamlede det år, der er gået til genbrug (Re-wear) i hhv. Afrika (26,3%), Asien (30,4%), Europa (27,4%) og Norden (0,2%).
UFF-Humana er som den eneste tøjindsamler i Danmark godkendt og registreret hos Energistyrelsen som indsamler af kategorien Tøj og sko i Affaldsregisteret og indberetter alle tøjmængder, -kvaliteter og -destinationer til AffaldsDataSystemet.
UFF-Humana arbejder i forhold til Affaldshierarkiet, hvor genbrug er højeste prioritet, derefter genanvendelse og til sidst forbrænding med energiudnyttelse. Vi følger nøje udviklingen frem mod 2025, hvor EU medlemsstaterne skal indføre separat indsamling af tekstiler, og deltager i undersøgelser og erfaringsudveksling i denne forbindelse. UFF-Humana bidrager til vidensdeling og research, f.eks. med erhvervs-PhD projektet ”Miljøvurdering af indsamling, genanvendelse og bortskaffelse af tøj og tekstilaffald” (2019) og ”Undersøgelse af potentialet for indsamling af tekstiler fra genbrugspladser” (2020).
