Kommentar til Synspunkt i WasteTech 12-05-2026, ”Kilovis af tøj dumpet i Ghana er ikke genanvendelse: Vi er medskyldige i affaldskolonialisme.”1
Synspunkt i WasteTech 12-05-2026, Kilovis af tøj dumpet i Ghana er ikke genanvendelse: Vi er medskyldige i affaldskolonialisme bruger begreberne genbrug, genanvendelse og dumpning af affald i flæng, samtidig med at det taler om klarhed. Hvis vi skal opnå klarhed inden for de tre områder, som Chisom Udeze præsenterer, må hun starte med grundlæggende begrebsmæssig klarhed inden for det felt, hun beskæftiger sig med.
Synspunktet definerer også sandhed, men uden faktatjek.
Affaldshierarkiet angiver, hvordan man som udgangspunkt opnår det bedste miljømæssige resultat, når man skal håndtere og behandle affald. Jo højere i affaldshierarkiet behandlingen sker, jo bedre miljømæssigt resultat, eller med andre ord, jo mindre skade på miljøet.
Affaldshierarkiet angiver også en grænse mellem affald og ikke-affald.
Genbrug er ikke affaldsbehandling. Genbrug er, når tøj, sko og tekstiler bruges igen til sit oprindelige formål uden anden behandling end f.eks. vask eller småreparationer. Genanvendelse er, når tøj, sko og tekstiler ikke kan genbruges, men hvor materialet kan bruges som råvare til fremstilling af andre produkter. Genanvendelse er affaldsbehandling.
Når der mangler klarhed i de grundlæggende begreber, kommer meningerne ind i billedet. Men det er ikke meninger, der afgør grænsen mellem affald og ikke-affald, men derimod praktiske, økonomiske og markedsmæssige realiteter. Meninger om at denne skjorte bør kunne genbruges er uden betydning, medmindre nogen i praksis bruger skjorten igen/medmindre et marked efterspørger skjorten. Noget tilsvarende gælder genanvendelse. Hvis ikke et marked efterspørger den enlige sok / hvis ikke den enlige sok i praksis bliver genanvendt i industrien, bliver den uvægerligt deponeret eller brændt, uanset meninger.
I Danmark indsamles brugt tøj i 2 strømme, én til genbrug (= ikke-affald) og en anden til genanvendelse (= tekstilaffald). Om tøjindsamlingerne lever op til hensigten, afhænger ikke af tro eller forventninger, men af dokumentation af faktiske forhold. Spørg indsamleren om dokumentation!
Eksport af brugt tøj til Ghana er ikke dumpning af affald i Ghana eller affaldskolonialisme. Dumpning af affald er dumpning af affald. Handel med brugt tøj er det håndgribelige resultat af udbud, der dækker efterspørgsel. Den vigtigste grund til at sende noget som helst til f.eks. Ghana er, at nogen betaler for det. Mennesker i Ghana har brug for tøj, og hvis ikke den lokale produktion er stor nok eller billig nok til at kunne dække behovet, bliver tøj importeret. For en befolkning med en snæver økonomi er brugt tøj en mulig løsning. Ghana Used Clothing Dealers Association (GUCDA) oplyser, at over 95% af landets befolkning går klædt i genbrugstøj2. Alternativet er at købe nyt, men tilsvarende billigt, tøj. Et forbud mod import af brugt tøj til Ghana vil være ensbetydende med at åbne porten for import af ultrafast fashion på vid gab.
Til sidst vil jeg nævne 2 klarheder, som har noget med cirkulær økonomi at gøre: 1) alt bliver til affald og 2) handel opbygger tillid.
Selv et nyt stykke tøj af høj kvalitet bliver på et tidspunkt til affald. Vi kan udsætte tidspunktet ved at passe godt på tøjet og genbruge det, til det er slidt op. Denne handling, genbrug, er meningsfuld fordi den har potentiale til at begrænse produktion af nyt tøj, som overvejende er stærkt forurenende og ressourceforbrugende3.
Handel med brugt tøj kan både dække efterspørgsel på beklædning, være grundlag for en forretning, der kan give højere levestandard, og beskytte miljøet mod noget af
tekstilindustriens skadelige påvirkning. Handel med brugt tøj er en dynamisk proces, hvor sælgeren er nødt til at levere varer, som er sorteret efter køberens anvisning og som udbydes til en pris, som køberen er villig til at betale. Den professionelle sælger risikerer ikke at sætte en handel over styr ved at levere affald til en professionel kunde, der har bestilt kurante varer.
Omdrejningspunktet er gensidig tillid.
1Kilovis af tøj dumpet i Ghana er ikke genanvendelse: Vi er medskyldige i affaldskolonialisme | WasteTech
2https://usedclothinggh.org/published-papers/an-evaluation-of-the-socio-economic-and-environmental-impact-of-the-second-hand-clothes-trade-in-ghana/
3https://www.eea.europa.eu/en/analysis/publications/textiles-and-the-environment-the-role-of-design-in-europes-circular-economy-1
I den sidste uge af april var en del af ugeplanen at deltage i årets LOOP Forum 2026 i de inspirerende omgivelser i Lokomotivværkstedet i København😍
Dagene var fyldt med spændende oplæg, skarpe paneldebatter og gode dialoger med de mange dygtige mennesker ved standene. Vi fra UFF-Humana repræsentanter så bl.a. en paneldebat Lifestyle and Design Cluster-scenen med emnet: Hvad skal der til for at accelere cirkularitet i den danske livsstilsbranche.
En vigtig og spændende debat, der havde fokus på, hvordan start-ups kan få hjælp til bæredygtige og cirkulære løsninger, i et netværk af små cirkulære virksomheder. Et vigtigt synspunkt fra debatten var: bæredygtighed har mange forskellige perspektiver, og det er vigtigt at vi hjælper dem på vej - all hands on deck. Et af dem er at gøre op med den perfektionistiske tilgang til, at alt tøj skal være ens, men derimod gerne må være forskelligt, hvis det skaber mere bæredygtighed.
Efter to dage med fokus på fremtidens løsninger er vi kun blevet bekræftet i, at verden har brug for mere cirkulær økonomi – uanset om det gælder plastik, metal, tekstiler eller noget helt fjerde. Det kan virke komplekst, men mulighederne og motivationen er findes! Netop derfor er det afgørende, at vi deltager i forums som LOOP, hvor vidensdeling og innovation er i centrum. Vi gik derfra med fornyet energi og input til det videre arbejde 🚀
Paneldebat på Lifestyle and Design Cluster-scenen på LOOP Forum 2026.
Fra 1981-1995 afholdt UFF Verdens Største Loppemarked. Det blev ikke kaldt verdens største for ingenting - alt fra sutsko, tasker, legetøj, køkkenmaskiner og pelse blev rakt over bordene på UFFs loppemarkeder. Men bag kulisserne gemmer sig en vigtig mission: at bekæmpe fattigdom og bidrage til mere genbrug.
En mission, der er i skarp forlængelse af UFF’s formål: at støtte positiv udvikling for mennesker i det Globale Syd og bidrage til mere miljøansvarlighed i tekstilsektoren.
Begivenheden var ikke alene Verdens Største Loppemarked, men også en sommerlejr for mange UFF’ere fra både Danmark, Norge og Sverige. I ugerne op til Loppemarkedet blev de mange UFF’ere underholdt med sang, skuespil, quiz og besøg fra udviklingslan-dene – alt imens de uddelte løbesedler og indsamlede ting, der kunne sælges på loppemarkedet.
I de fine, farverige, pakkede og velsorterede boder var det muligt at finde utrolige fund blandt mere end 50.000 bøger, malerier, møbler og pyntegenstande, cykler, tøj og me-get mere. ”Det var som et kæmpe varehus med forskellige afdelinger, bare med gen-brugsting og hvor pengene gik til et godt formål” fortæller Else Hanne, UFF-Humanas daglige leder, som selv deltog på loppemarkederne og stod i pelsafdelingen.
De mange haller med dagligt nyopfyldte boder åbnede år efter år, og i 1991 åbnede dørene for 55.000 kunder, hvilket viser, hvor stor en succes Verdens Største Loppemarked var - det siges, at det sågar kom i Guinness Rekordbog for at være det største loppemarked.
Missionen med Loppemarkedet blev i høj grad gennemført. Hvert år blev der doneret flere og flere penge ubeskåret til projekterne i bl.a. Zimbabwe, Guinea-Bissau og Mozambique. Penge, der bl.a. hjalp med at få børn og unge i skole hver dag, udryddelse af mæslinger i Guinea-Bissau, opbygning af landbrugsområder og hjælpe folk i fast arbejde. Hjælp til selvhjælp – med stor vilje hos alle parter.
Udstillinger om UFF’s projekter i Afrika var også at finde på loppemarkederne, så kunderne kunne se, hvordan deres køb på Verdens Største Loppemarked blev til god udviklingshjælp. Altså blev det sidste formål: information om projekter, også en del af dagsordenen på loppemarkedet.
Verdens Største Loppemarked er en del af UFF’s historie, som vi ser tilbage på med stolthed. Vi er stolte af, at fællesskab og frivillighed kan bidrage med så megen hjælp. Dét er Ulandshjælp fra Folk til Folk.
Verdens TB-dag 24. marts 2026: Når vi markerer Verdens TB-dag 2026, er tuberkulose (TB) fortsat en af de mest alvorlige folkesundhedsudfordringer på verdensplan. Hvert år mister omkring 1,3 millioner mennesker livet til tuberkulose, på trods af tilgængelig, effektiv forebyggelse og behandling.
Der er sket fremskridt i den globale kamp mod TB, men nye udfordringer opstår fortsat. Multiresistent TB stiger i mange dele af verden og kræver længere og mere komplekse behandlingsforløb. Samtidig betyder ulighed og begrænset adgang til sundhedsydelser, at sygdommen fortsat spreder sig.
Kvinde på sundhedsklinik i Mozambique
Men tuberkulose er mere end en medicinsk diagnose. Det handler om mennesker. Om individer, der møder isolation, fordi andre frygter smitte. Om stigma, som holder folk tavse, når de har brug for støtte og behandling.
Det handler om pludselige økonomiske vanskeligheder, fordi en syg persons evne til at arbejde reduceres, samtidig med at nye udgifter opstår. For selvom behandlingen er gratis, kan transportomkostninger, tabt indkomst, fødevaresikkerhed og diskrimination betyde store udfordringer for de berørte familier. Det skaber en negativ spiral, der fører til forsinkede diagnoser, afbrudt behandling og reducerede chancer for helbredelse.
For at vinde kampen mod TB skal lokalsamfundene stå i centrum, fordi de tidligt kan identificere personer med symptomer, støtte patienter gennem behandlingen og udfordre den stigma, som stadig udgør en stor barriere for behandling.
Kvinder på sundhedsklinik i Mozambique
Humana People to People og dets medlemmer tror på sloganet: kun mennesker kan befri sig selv fra epidemier. Vi ser lokalsamfund som partnere og ledere i kampen mod TB. Gennem opsøgende arbejde i lokalsamfundet støtter vi mennesker fra diagnosen, til at koble dem til sundhedsydelser og til at følge dem gennem behandlingen frem mod helbredelse.
I de sidste 15 år har Humana People to People og dets medlemmer nået ud til mere end 18,5 millioner mennesker gennem TB-programmer i det Globale Syd. Bl.a. har ADPP Mozambique opnået succes med inddragelse af lokalsamfundet gennem et digitalt værktøj (OneImpact-platformen), der giver pålidelig TB-information og mulighed for at synliggøre barrierer i forbindelse med sygdommen.
I løbet af de sidste to år har 15.936 mennesker registreret sig på platformen. Blandt dem rapporterede 3.705 personer over 5.500 barrierer relateret til TB-ydelser, stigma og diskrimination. Gennem samarbejde mellem lokalsamfund, sundhedsudbydere og lokale ledere blev næsten tre fjerdedele af disse udfordringer løst eller afhjulpet.
Disse erfaringer viser styrken (i at handle ud fra det enkelte menneske.) Når lokalsamfund, sundhedsarbejdere og institutioner arbejder sammen, kan barrierer reduceres. Tilliden til sundhedsydelser styrkes, og behandlingsresultater forbedres.
På denne Verdens TB-dag fastslår Humana People to People sin forpligtigelse til at stå sammen med lokalsamfundene og fremskynde fremskridt i kampen mod TB. Med viden, solidaritet og koordineret handling kan vi beskytte liv og styrke lokalsamfund.
JA! Vi kan udrydde tuberkulose!
Ledet af lande, drevet af mennesker
Den 20. februar er FN’s verdensdag for social retfærdighed. Hos UFF-Humana, arbejder vi hver dag for en Verden, hvor ressourcer, muligheder og privilegier fordeles retfærdigt. I år markerer FN dagen under temaet “Renewed Commitment to Social Development and Social Justice.” Et tema der både fremhæver fremskridt og anerkender de vedvarende og nye udfordringer der er i verden i dag.
Hvordan arbejder UFF-Humana med social retfærdighed?
Det ligger i kernen af UFF-Humanas DNA, at arbejde med social retfærdighed. Hen over de sidste fem årtier har foreningens primære formål været at hjælpe udsatte mennesker i afrikanske lande i opfyldelsen af deres grundlæggende livsbehov. Vi ser det som vores opgave og pligt, at støtte mennesker, der ikke nyder godt af de samme rettigheder som vi gør i et land som Danmark.
I dag støtter UFF-Humana udviklingsprojekter i fire afrikanske lande: Zimbabwe, Namibia, Guinea-Bissau og Malawi. Projekterne arbejder indenfor flere forskellige områder f.eks. sundhed, uddannelse, og landbrug, men er alle baseret på den samme grundidé: De fokuserer på kapacitetsopbygning hos lokalbefolkningen, samarbejde og gensidig læring. Et grundlag der kendetegner alle organisationer, der som os er medlem af det globale netværk af Humana People to People-organisationer. Sammen med 28 andre lokalorganisationer adresserer vi nogle af de mest presserende sociale, økonomiske, miljømæssig og humanitære udfordringer i Afrika, Asien, samt Central- og Sydamerika.
Vocational School Malawi
DAPP Mikolongwe Vocational School i Malawi er en fagskole i den sydlige del af Malawi. Her går unge i et 3 måneders fagligt forløb og får vejledning i, hvordan de kan starte en virksomhed op, så de kan blive selvforsynende og hjælpe deres familie økonomisk. Læs mere om projektet.
Ponesai Vanhu Childrens Home i Zimbabwe
Børnehjemmet giver udsatte børn en tryg base, hvorfra de kan vokse, og modtage den uddannelse og opdragelse, der både er vigtig for deres egen udvikling, men i særdeleshed også for udviklingen af de lokalsamfund som børnene er en del af. Læs mere om projektet.
En vigtig påmindelse
Verdensdagen for social retfærdighed tjener som en vigtig påmindelse om, at der fortsat eksisterer tungtvejende problematikker for udsatte grupper i vores verdenssamfund. Hos UFF-Humana arbejder vi hver dag med tøjindsamling og salg, hvor overskuddet går til at støtte udviklingsprojekter, der skaber positiv forandring og social retfærdighed.
Læs mere om UFF-Humanas udviklingsarbejde her.
