I store dele af Afrika er man i øjeblikket ramt af et stort koleraudbrud. Siden 1. januar 2022 er der rapporteret over 230.000 tilfælde af kolera til World Health Organization (WHO), og over 4200 mennesker er døde som følge af sygdommen.
Koleraudbruddet har indtil videre påvirket 15 lande, men med de rette foranstaltninger er nogle lande, såsom Sydsudan og Tanzania, lykkedes med at undgå nye tilfælde hen over sommeren. Situationen i hele den afrikanske region overvåges nøje, og meget tyder på at tendensen generelt er nedadgående.
Der skal dog et stort forebyggelsesarbejde til for at sikre, at koleraudbruddene bliver ved med at falde, og det understreger behovet for, at alle berørte lande forbedrer deres beredskab, intensiverer overvågningen af sygdommen og indfører forebyggende tiltag – både i lokalsamfund, men også omkring grænseovergangene for at mindske risikoen for at sprede sygdommen på tværs af grænserne.
Oplysning om koleraforebyggelse og -behandling ved en forsamling.
Samtidige klimaforårsagede naturkatastrofer, såsom cykloner og oversvømmelser i det sydlige Afrika, truer med at underminere indsatsen for at kontrollere de igangværende udbrud. Medicinske forsyninger og generelle ressourcer er mangelvarer i mange af de afrikanske lande som følge af disse naturkatastrofer, og flere sygdomsudbrud truer altså med at forværre den allerede dramatiske situation i området.
I Zimbabwe, som havde sit første tilfælde af kolera i februar i år, er der registreret næsten 4000 tilfælde af sygdommen. Derfor har Development Aid from People to People (DAPP), i samarbejde med Ministeriet for Sundhed og Børnepleje, samt lokale myndigheder og sundhedspersonale, igangsat kampagner for at oplyse befolkningen i Chimanimani-distriktet om kolera og forebyggelsen af nye tilfælde.
”The Anticipatory Action for Cholera Outbreak Prevention”, som er støttet af Danish Emergency Relief Fund (DERF) og Civilsamfund i Udvikling (CISU) gennem UFF-Humana, har til formål at informere indbyggerne om symptomer, samt at forbedre sundheds- og hygiejnepraksis. På den måde kan de sikre, at befolkningen ved, hvordan de kan beskytte sig selv mod kolera, og hvad de skal gøre, hvis de bliver syge.
Uddeling af vandspande til rent drikkevand.
Ifølge WHO er kolera en akut vandbåren sygdom, som medfører diarré. Adgang til rent drikkevand og god hygiejne er nøglefaktorer i forebyggelsen af sygdommen, som i mange tilfælde også kan behandles med rehydrering. Hvis sygdommen ikke behandles, kan den være dødelig. Chimanimani-distriktet er et af landets hårdest ramte områder, og selvom de nyeste rapporter fra WHO også her viser et fald i antallet af nye kolera-tilfælde, fortsætter DAPP sit oplysningsarbejde i resten af 2023.
Stigende temperaturer, uregelmæssige nedbørsmønstre og ekstreme vejrforhold såsom oversvømmelser, tropiske cykloner, tørke og hedebølger er de senere år blevet hverdagskost for indbyggerne i Zimbabwe. De alvorlige konsekvenser af klimakatastrofen er en tilføjelse til de socioøkonomiske udfordringer, som landet i forvejen står overfor.
Landbruget i Zimbabwe udgør en afgørende del af landets økonomi, og derfor er Zimbabwe ekstremt sårbart overfor klimforandringers konsekvenser, som rammer landet hårdt. Makoni-distriktet er ingen undtagelse – her har de oplevet betydelige udfordringer som følge af klimaforandringerne.
For at styrke Makoni-distriktets småbønder i kampen for at tilpasse sig klimaforandringerne har UFFHumana i samarbejde med Development Aid from People to People (DAPP) i Zimbabwe lanceret et projekt, som sigter mod at øge småbøndernes modstandsdygtighed overfor nuværende og fremtidige klimarelaterede hændelser.
Samtidig skal projektet hjælpe til at beskytte det naturlige miljø i Makoni-distriktet for at sikre fødevare- og indtjeningssikkerhed for de mest sårbare samfund hele året rundt.
Helt konkret har projektet tre specifikke mål:
At øge fødevare- og ernæringssikkerheden for 250 småbønder gennem anvendelse af bæredygtige og klimaeffektive landbrugstekniker, der vil øge og diversificere
landbrugsproduktionen.- At øge småbøndernes indtægt gennem uddannelse om økonomisk forståelse, samt
oprettelse af interne netværk blandt landmændene, som skal give bønderne lettere adgang til markeder og dermed være med til at øge fødevaresikkerheden.
- At styrke samarbejdet mellem lokale og provinsielle myndigheder, samfundsledere og landmænd med henblik på klimatilpasning.
Projektet vil altså blandt andet styrke landbruget i Zimbabwe ved oprettelsen af landmandsnetværk for at sikre dialogen og samspillet landmændene imellem, men i høj grad også mellem landmænd, myndigheder og den private sektor.
Det vil være med til at sikre, at nødvendig viden og tekniske færdigheder bliver stillet til rådighed for de såkaldte småskalalandbrug, hvilket vil have afgørende betydning for, at de kan tilpasse sig klimaforandringerne i deres område. Dette vil forbedre fødevare- og ernæringssikkerheden for sårbare bønder, især kvinder og folk med tuberkulose og/eller HIV. Projektet strækker sig over 18 måneder og er støttet med en million kroner af CISU (Civilsamfund i
Udvikling)
Klokken 07.00 i morges var vi på pletten på Køge Station, hvor vi delte avisen Verdens Bedste Nyheder ud i fint selskab med Køges borgmester, Marie Stærke.
Verdens Bedste Nyheder sætter i år fokus på, at verdens mange fremskridt fortjener mere spalteplads i mediebilledet.
Selvom der er mange udfordringer på nationalt og globalt plan, som kræver mediernes og borgernes opmærksomhed, er det vigtigt at huske på alle de fremskridt, løsninger og udviklinger, der i dén grad også fortjener forsidepladsen.
Verdens Bedste Nyheder har eksisteret siden 2010, hvor avisen blev stiftet af FN, de danske udviklingsorganisationer og dansk erhvervsliv som modreaktion på det negative billede af verden, som medierne generelt stiller op.
Med udgangspunkt i Verdensmålene for bæredygtig udvikling, som blandt andet indebærer at afskaffe ekstrem fattigdom, mindske global ulighed og bekæmpe klimaforandringer, ønsker Verdens Bedste Nyheder at nuancere de nyheder, vi dagligt bliver mødt af. På den måde vil de skabe håb og motivere til handling.
Verdens Bedste Morgen afholdes årligt, og i år deltog 2500 frivillige i uddelingen af avisen rundt omkring i hele landet. I UFF-Humana er vi stolte af at være med til at sprede gode nyheder år efter år.
Fra den 1. juli 2023 er alle kommuner i Danmark begyndt at indsamle tekstilaffald. Det vil sige, at der nu skelnes mellem tøj til genbrug og tøj til genanvendelse. Men hvad betyder det egentlig?
Tøj til genbrug er tøj, der stadig er helt funktionsdygtigt i den tilstand, det er i. Det vil sige, at hvis du har en gammel skjorte hængende i skabet, som stadig er fin, men som du ikke bruger mere, skal den sorteres som tøj til genbrug og smides i en tøjcontainer – ligesom du altid har gjort.
Tøj til genanvendelse er tøj, der ikke længere kan bruges i den tilstand, det er i, men hvor materialet kan bruges til at fremstille noget andet. For eksempel kan en hullet eller plettet skjorte opkradses, og fibrene kan blandes med nye fibre til fremstilling af nyt tekstil. Det er den type tekstiler, Danmark er begyndt at indsamle som affald.
Tøj til genanvendelse skal afleveres i din nærmeste container til tekstilaffald – altså ikke i en normal tøjcontainer. Containere til tekstilaffald finder du på diverse genbrugsstationer, og tøjcontainere til genbrugstøj finder du både på genbrugsstationer og rundt omkring ved butikker, på offentlige pladser, ved boligforeninger, osv.
Husk, at både tøj til genbrug og tøj til genanvendelse skal være rent og tørt og afleveres i lukkede poser.
Det glæder os at dele vores nye miljørapport med jer! I rapporten beskrives UFF-Humanas aktiviteter i 2022-2023. Her kan I bl.a. læse om tøjindsamling, miljøbeskyttelse, håndtering af tekstilaffald, forsortering og vores UFF Humana Second Hand. Miljørapporten findes også i trykte eksemplarer.
God fornøjelse med læsningen.
