Den 8. maj 2025 havde UFF-Humana besøg af en gruppe Elever fra Den Rejsende Højskole. De fire elever (også kaldet udviklingsinstruktører) fortalte medarbejdere og frivillige fra UFF-Humana om deres ophold i Malawi – et land med store udfordringer og stærke fællesskaber. Ved hjælp af præsentationer, videoer og billeder delte de deres indtryk, erfaringer og personlige fortællinger fra 6 måneders arbejde med uddannelse af lokalsamfund i det sydøstlige Afrika.
Introduktion til Malawi
Præsentationen begyndte med en introduktion til Malawi – et indlandsland i det sydøstlige Afrika, ofte kaldet “Afrikas varme hjerte”. Landet har omkring 21 millioner indbyggere. Hovedstaden er Lilongwe, og de officielle sprog er engelsk og chichewa. En markant del af landet udgøres af Lake Malawi, en af Afrikas største søer.
Uddannelse i Malawi: Udfordringer og virkelighed
Malawis skolesystem omfatter otte års grundskole, som er gratis på papiret. I praksis må forældre dog ofte betale for skoleuniformer, materialer og uofficielle gebyrer. Hvis disse ikke betales, risikerer børnene at blive sendt hjem. Adgangen til den fireårige ungdomsuddannelse er begrænset, primært på grund af de høje omkostninger.
Uddannelsessektoren kæmper med store problemer: overfyldte klasselokaler, mangel på lærere og basale faciliteter som borde og bøger. Mange børn i landdistrikterne skal gå lange afstande for at komme i skole. I 2023 gennemførte kun 25 % af børnene grundskolen – blot 11 % fra de fattigste familier, mens 67 % fra de rigeste hjem klarede det.
For børn med handicap er tallene endnu mere alarmerende: Kun 1 % går i skole, og kun 10 % af dem gennemfører grundskolen. Diskrimination fra både lærere, klassekammerater og endda familie er en stor hindring.
Tatiana og Caterines arbejde i Lilongwe
Tatiana og Caterine arbejdede på det nationale hovedkontor for uddannelsessektoren i Lilongwe. De fokuserede på inklusion, lærerkurser og projekter i lokalsamfundene.
De deltog i det såkaldte 400 Skoler Program – også kendt som DAPP Graduate Teachers Network – som fremmer nytænkende undervisning og pædagogiske metoder, herunder TRIO’er – grupper af tre elever fra samme lokalområde med forskellige faglige styrker, som samarbejder og hjælper hinanden med at lære, inden de beder læreren om hjælp.
De fortalte også om konceptet "Talking Walls", hvor børn lærer udenfor gennem aktiviteter som havearbejde. Disse skolehaver fungerer både som læringsværktøjer og som fødevarekilder. En anden aktivitet, "Alice i Eventyrland", gav udvalgte børn mulighed for at forlade deres landsby og udvide deres verdenssyn, som de bagefter delte med andre i lokalsamfundet.

Alexandra og Asteris på Amalika Lærerseminarium
Alexandra og Asteris var placeret på Amalika Lærerseminarium, som uddanner fremtidige grundskolelærere. Uddannelsen varer to år – ét år med praktisk undervisning og derefter ét år med teoretisk undervisning i ni hovedfag, herunder engelsk, matematik, landbrug og kreative fag.
Under deres besøg på forskellige 18 skoler oplevede de en udbredt brug af udenadslære og et stort behov for mere kreativ undervisning. Mange børn mødte op uden sko og i iturevet tøj, og i seks af skolerne foregik undervisningen udendørs under træer.
For at forbedre undervisningen lavede de undervisningsmaterialer, introducerede historiefortælling og rollespil, og opfordrede lærere til at udveksle idéer. De arbejdede også med at overbevise landsbyens høvdinge om vigtigheden af uddannelse – og når først de støttede op, fulgte resten af samfundet ofte trop.
De var med til at etablere skolehaver, som skulle forbedre ernæringen blandt eleverne. Ved at uddele frø og give rådgivning hjalp de lokalsamfundene med at øge fødevareproduktionen og sikre bedre mad til skolebørnene.
Et af deres største resultater var opførelsen af to nye klasseværelser – i tæt samarbejde med lokalsamfundet.

Et varigt aftryk
Udviklingsinstruktørernes fortællinger gav et levende billede af både udfordringer og håb i Malawis uddannelsessystem. Deres arbejde viste, hvordan fællesskab, vedholdenhed og kreativitet kan skabe positive forandringer. Gennem engagement og samarbejde har de efterladt et varigt aftryk.
Fredag den 2. maj 2025 åbnede UFF-Humana sin fjerde secondhandbutik.
Butikken ligger på Falkoner Allé 39, meget tæt på Frederiksberg Metrostation.
Butikken fik den bedst tænkelige modtagelse, og flere nabobutikker var forbi med lykønskninger – og endda kage.
"Den gode modtagelse og støtte varmede, især fordi vi har klargjort butikken på rekordtid, og endda formåede at åbne før planlagt," fortællerdaglig leder hos UFF-Humana, Else Hanne Henriksen.
På åbningsdagen kom mange mennesker forbi butikken, og vi fik fornemmelsen af, at deriblandt var en masse lokale fra området.
Vi glæder os til at bidrage til livet og handlen på Frederiksberg!
I dagene op til og på selve åbningsdagen blev der delt flyers ud for at gøre opmærksom på butikkens åbning.
I 2025 har Civilsamfund i Udvikling (CISU) eksisteret i 30 år. CISU er Danmarks største medlemsorganisation for små og mellemstore civilsamfundsorganisationer med globalt sigte.
UFF-Humana har været medlem af CISU siden starten af 00’erne. Derfor var vi selvfølgelig med til at tage hul på fejringen til CISU's første jubilæumsevent, fredag den 28. februar i København. Temaet for eftermiddagen: Hvilket civilsamfund har verden brug for?
En eftermiddag i civilsamfundets tegn
Jubilæumeventet bestod af flere spændende oplæg. De havde alle det til fælles, at de italesatte verdens udvikling lige nu, og kom med vigtige refleksioner over, hvad vi som civilsamfundsorganisationer forholder os til stigende polarisering, krig, konflikter og en verden i konstant forandring. Blandt talerne var Lucia Ortiz fra Friends of the Earth, Brasilien og Nana Afadzinu (PhD) fra WACSI (West African Civil Society Institute), Ghana. Det var inspirerende at høre både Lucia og Nana tale om behovet for global solidaritet og sammenhængskraft, og det menneskesyn, der udgør fundamentet for alle civilsamfundsorganisationer. Et fundament, som vi som civilsamfundsorganisationer skal blive ved med at insistere på og arbejde for.
Nana Afadzinu taler til CISUs medlemmer.
UFF-Humana og CISU
UFF-Humana har flere gange modtaget støtte fra CISU. Første gang var i 2008, da vi sammen med vores søsterorganisation ADPP Guinea-Bissau, iværksatte det allerførste Farmers Clubs-projekt i Oio-regionen i Guinea-Bissau. Projektet, der kørte over 2,5 år, skulle sidenhen vise sig at blive så stor en succes, at det har tjent som model og inspiration til flere lignende projekter i andre afrikanske lande. Et af de lande er Zimbabwe, hvor UFF-Humana og DAPP-Zimbabwe i efteråret 2024 afsluttede et klimatilpasningsprojekt i Makoni-distriktet, der bygger på nogle af de samme principper som et Farmers Club-projekt. Sideløbende startede et lignende projekt, denne gang i Chimanimani, Zimbabwe der også ar fokus på bøndernes modstandsdygtighed over for klimaforandringer. Begge projekter har modtaget støtte fra CISU gennem UFF-Humana. Du kan læse mere om begge projekter i UFF-Humanas nyhedsbrev fra december 2024.
Violet og Gilta, medlemmer af Chirunga Garden, der hørte under Klimatilpasningsrojektet i Makoni.
Bønder fra projektet i Chimanimani modtager undervisning i organisering af forskellige afgrøder.
Projekter som disse udstyrer bl.a. småbønder med information om forskellige landbrugsteknikker og afgrøder, som de først afprøver i modelhaver, for derefter at kunne anvende deres nye viden og kompetencer i deres egne landbrug. Farmers Clubs og klimatilpasningsprojekterne har stor betydning, både for bønderne og deres familier og har gentagne gange ført til forbedringer inden for sundhed, fødevaresikkerhed, indkomst og miljøtilpasningsevner.
Mabvazuva Garden, Klimatilpasningsprojekt i Makoni.
Med CISU på folkemødet
Gennem CISU har UFF-Humana også fået mulighed for at komme med på Folkemødet på Bornholm. Det er vigtigt for os at have mulighed for at komme ud og fortælle om vores udviklingsprojekter og arbejdet med at indsamle tøj til genbrug. Her er Folkemødet en oplagt mulighed. Det er samtidig en anledning til at netværke og erfaringsudveksle med de andre medlemsorganisationer. Vi ser frem til at deltage på Folkemødet igen i 2025.
Fiskekutteren Anton danner ramme for mange spændende indslag fra CISU's medlemsorganisationer på Folkemødet.
30 år mere!
Tak til CISU, der igennem 30 år har hjulpet deres medlemmer med at arbejde for en bedre verden for alle. Vi glæder os til at se, hvad de næste 30 år bringer.
Du kan læse mere om CISU’s 30-års jubilæum her.
I anledning af, at foråret nærmer sig, ryder UFF Humana Second Hand ud i vintertøjet, og holder udsalg fra den 22. til den 26. februar.
Fredag den 28. februar åbner butikkerne dørene for deres helt "nye" forårskollektion med massere af håndplukkede trend og vintage tøj, sko og accesories.
Find vores butikker
Vesterbrogade 50, 1620 København
Nørrebrogade 34, 2200 København
Istedgade 97, 1650 København
Vi glæder os til at se jer!
Du kan følge endnu mere med i udsalget og det nye kollektionsdrop på Instragram og Facebook.
Udsalgsplakat
I denne udgave af UFF-Humanas nyhedsbrev kan du læse om foreningens højdepunkter fra den sidste halvdel af 2024.
Nyhedsbrevet rummer blandt andet en personlig og underholdende artikel, skrevet af Alma Kamungere, kommunikationsansvarlig hos DAPP-Zimbabwe, om hendes vidensudvekslingsrejse til Danmark.
I andledning af Almas besøg har vi også nye opdateringer og billeder fra en håndfuld projekter i Zimbabwe, som UFF-Humana har støttet eller stadig støtter gennem DAPP-Zimbabwe.
Deruover berører nyhedsbrevet også andre emner, bl.a. åbningen af en ny UFF Humana Second Hand og udgivelsen af vores Miljørapport 2024.
Klik her for at læse den danske udgave af nyhedsbrevet.
Klik her for at læse den engelske udgave af nyhedsbrevet.
Tak forbi du læser med og godt nytår!