Vi søger en marketingpraktikant til UFF-Humana til starten af 2025 (vi er fleksible ift., hvornår praktikken starter og slutter).
Hvem er vi?
UFF-Humana er udviklings- og miljøorganisation, der arbejder ud fra 3 følgende hovedformål:
1) Ulandshjælp
UFF-Humanas første formål er at støtte udsatte mennesker med opfyldelse af grundlæggende behov såsom mad, tøj, bolig, uddannelse og sundhedsforhold. Det gør vi ved at donere til forskellige udviklingsprojekter i Zimbabwe, Guinea-Bissau og Namibia.
2) Miljøbeskyttelse
UFF-Humana har som sit andet formål at passe godt på vores naturlige miljø. Det gør vi ved at indsamle brugt tøj, sko og tekstiler og behandle det med henblik på genbrug.
3) Information
Det er UFF-Humanas tredje formål at oplyse om menneskers arbejde for at forbedre deres leveforhold, herunder at oplyse om de udviklingsprojekter og det miljøarbejde, som foreningen støtter. Derfor udarbejder vi forskelligt informationsmaterialer, som vi hele tiden forsøger at nytænke.
Om praktikken
Vi søger dig, som vil hjælpe os med at komme ud til et større publikum, og skabe engagement hos nye målgrupper, hvad enten det handler om at tiltrække flere kunder til vores Second Hand Butikker, skaffe flere medlemmer til vores forening, eller opdyrke nye forretningsrelationer med relevante samarbejdspartnere. Praktikken er ulønnet og skal indgå som en del af dit studieforløb.
Om dig:
- Du går på en faglig relevant uddannelse indenfor marketing og/eller kommunikation.
- Du motiveres af at arbejde ”i den gode sags tjeneste”
- Du er nysgerrig på emner som SEO og annoncering
- Du kan lide at tænke kreativt, og eksekvere på dine idéer
- Det er en fordel, hvis du er interesseret i emner som genbrug/mode, ulandsudvikling, bæredygtighed og miljø
Eksempler på opgaver:
- Hjælpe med at planlægge og eksekvere forskellige marketing-tiltag
- Lave opslag og strategier til vores sociale medier
- Vedligeholde vores hjemmeside og skrive artikler
- SEO-analyse og optimering af vores hjemmeside
- Produktion af kort video-materiale til SoMe m.m.
- Lave diverse markeds- og konkurrentanalyser
- Bidrage til planlægning og afvikling af in house-events
Vi tilbyder:
- Et hyggeligt og vedkommende arbejdsmiljø
- En praktik med høj grad af selvstændighed/muligheden for at stå på egne ben og få praktisk erfaring med dit fagområde.
- Månedlige opfølgningsmøder med din tilknyttede praktikvært
- Muligheden for at arbejde for en vigtig sag
Praktisk
Send os dit CV og en motiveret ansøgning, hvor du fortæller, hvorfor du skal være vores nye marketing praktikant – kom gerne med forslag til, hvilke områder du mener, at vi med fordel kunne arbejde på sammen, i løbet af din praktik.
Adressen for praktikken er Sandvadsvej 1, 4600 Køge.
Vores kontor ligger 15 minutters gang fra Køge Nord St., der er godt forbundet via både S-tog og Regionaltog.
Hvis du har spørgsmål om stillingen, er du velkommen til at kontakte Informationsmedarbejder Katrine Leth på telefon: 28 66 36 12 eller mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..

Som medlem af The Federation Humana People to People er vi stolte af, at dele deres "Progress Report 2023".
Gennem sine 29 medlemsorganisationer arbejder Humana People to People for at beskytte planeten, opbygge fællesskaber og understøtte mennesker. Fremskridtsrapporten viser, hvordan forskellige initiativer og programmer hjælper med at forbedre menneskers tilværelse i dag, og sikre dem en lysere fremtid.
Vi sender gerne et eksemplar af rapporten til dig, der ønsker at have den i printet udgave (skriv en mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.).
Du kan også læse rapporten her.

I denne udgave af nyhedsbrevet kan I som sædvanligt læse om UFF-Humanas aktiviteter i Danmark, Guinea-Bissau og Zimbabwe. Vi skriver blandt andet om at have haft besøg fra Kenya og Ghana, samt vores oplevelser fra messen LOOP-Forum i København og Folkemødet på Bornholm.
Du kan også læse om leder Else Hanne Henriksens rejse til Zimbabwe, hvor hun blandt andet besøgte Ponesai Vanhu Børnehjemmet, som vi støtter gennem en fundraising kampagne. Vi kommer derudover omkring forskellen mellem tøj til genbrug og tekstilaffald, og meget andet!
God fornøjelse, og tak forbi du læser med .

Klik her for at downloade den danske udgave af nyhedsbrevet.
Klik her for at downloade den engelske udgave af nyhedsbrevet.
Juli 2024:
Hen over de sidste måneder har vi gennemgået en certificering i miljøledelsessystemet ISO 14001 - den internationalt anerkendte standard for miljøledelsessystemer. Med certificeringen får vi en ramme, hvorigennem vi som organisation kan tilrettelægge og implementere, samt løbende forbedre vores miljøindsatser.
ISO14001 er et effektivt ledelsesværktøj, der kan bruges til at dokumentere vores processer mv. i forhold til ressourceforbrug, emissioner, affald og lignende miljøforhold i vores organisation.

Samtidig sikrer certificeringen løbende overvågning og optimering af vores miljøledelsessystem, og giver os muligheden for hele tiden at optimere og prioritere vores miljøindsats.
Vi glade for at kunne dele, at vi er blevet certificeret uden nogle afvigelser, og ser frem til at fortsætte arbejdet hen imod en endnu mere miljøvenlig arbejdsplads.
Ud over at være et praktisk værktøj, vil vi med certificeringen signalere vores dedikation til aktivt at arbejde med miljøforbedring – ikke kun via vores tøjindsamling, men også som arbejdsplads mere generelt.

Certificeringen gælder for vores to indsamlingsenheder på Sjælland og Jylland, samt vores to butikker.
Du kan læse mere om certificeringen her.
Tak til Erhvervshuset og SMV:Grøn puljen for støtte til realisere certificeringen.

Case story af: Alma Kamungere, DAPP-Zimbabwe
Oversættelse: Katrine Leth
Mit navn er Paidamoyo Chimbiro. Jeg er en 30-årig skrædder, der brænder for styrke andre kvinder og for at hjælpe dem med at forbedre deres liv.

I mit samfund i Bindura-distriktet har piger og unge kvinder begrænsede økonomiske muligheder. Det udsætter dem for kønsbaseret vold, tidlige ægteskaber, menstruationsfattigdom, HIV og AIDS. De hårde vilkår gjorde, at jeg besluttede at bruge min fritid på at være frivillig hos Hope Bindura, hvor jeg tilbyder sy-undervisning til de unge kvinder.
Før jeg startede hos HOPE Bindura, fik jeg en introduktion af projektmedlemmerne til grundlæggende formidlingsprincipper inden for seksuel og reproduktiv sundhed, generelle livsfærdigheder og økonomisk ”empowerment”. Bevæbnet med korrekte og præcise oplysninger blev det nemmere for mig at interagere med de unge kvinder og piger under sy-undervisningen.
Jeg begyndte med at træne seks piger på Ponesai Vanhu Børnehjem og 25 piger fra Wayerera Secondary School, der er en del af UFF-Humana-støttede program for unge piger og kvinder. Derudover tilbød jeg også pigerne information om seksuel og reproduktiv sundhed, virksomhedsledelse samt god sundheds- og hygiejnepraksis.
Pigerne, der gik i skole, fortalte mig, at før de lærte at producere deres egne genanvendelige hygiejnebind, forlod de ofte skolen helt eller kæmpede for at koncentrere sig til timerne.
Efter undervisningen er pigerne mere rustede til at håndtere deres menstruation med mindre angst og nogle har endda omdannet deres sy-færdigheder til en virksomhed, fordi de sælger de genanvendelige hygiejnebind for én dollar stykket.

Jeg er glad for at have fået muligheden for at tilbyde min viden og ekspertise til mit lokalsamfund, og nyder arbejdet med de unge piger og kvinder. Derfor vil jeg fortsætte med at tilbyde mine kurser til pigerne, for at styrke dem med viden og praktiske kompetencer.
Læs mere om HOPE-Bindura projektet her.