I containerne fra Nødhjælpsdepotet i Næstved var der 350 par briller, som var pakket og testet af Multicenter Syd i Nykøbing Falster. Brillerne bliver i øjeblikket givet gratis til de mennesker, som forinden har fået øjnene testet af en tilkaldt øjenlæge. De mennesker, der får testet deres øjne og anvist de korrekte briller, betaler et lille beløb til øjenlægen,  da han ikke er tilknyttet hospitalet, men kommer frivilligt. Donationen af de 350 briller er af stor betydning for mennesker i Bissorã, da man ikke kan købe briller i Bissorã, men kun i hovedstaden Bissau. Desuden er der kun ganske få , som har råd til at købe briller. Briller koster mellem 225 og 550 kr  og det er meget til dyrt for de fleste mennesker i Guinea-Bissau og mange har derfor slet ikke råd til at købe briller.

Patienter på Bissorã Hospital har også fået bedre forhold takket være donationen fra Nødhjælpsdepotet.
5 nye senge er blevet fordelt til børneafdelingen, så børnene nu har fået bedre forhold. De gamle senge er blevet flyttet til voksenafdelingen, og på den måde er der nu plads til flere overnattende patienter på denne afdeling.
Fødeafdelingen har fået kørestole til transport af kvinder, der lige har født. Tidligere blev nybagte mødre båret ud fra fødestuen af deres slægtninge, men nu bliver de kørt sikkert og komfortabelt, bekræfter en af sygeplejerskerne.
Også de nyfødte børn har fået bedre forhold. De kan nu blive badet under hygiejniske forhold i et nyt badekar, noget der også gør sygeplejerskernes arbejde lettere.
Med i donationen var også andre ting, bl.a. uniformer, sengeborde, rollatorer og en massagebriks.
Bissorã Hospital uddelte nogle af de donerede materialer til sundhedsklinikker i området, ud fra at solidaritet blandt dem, der trænger mest, er grundlaget for udviklingen i nærsamfundet.

Gennem puljen Genbrug til Syd, som giver støtte til forsendelse af brugt udstyr fra Danmark til udviklingslande, har UFF-Humana i 2017 sendt hospitalsudstyr og skolemøbler til Zimbabwe og Guinea Bissau.
I Zimbabwe har Shamva og Bindura hospital, samt Rutope og Glamorgan klinik modtaget, kørestole, rollatorer, hospitalssenge med sideborde, uniformer og briller. Hospitalsudstyret er indsamlet og pakket fra Nødhjælpsdepotet i Næstved. Under et besøg til Bindura hospital  i august 2017 med deltagere fra UFF-Humana og Nødhjælpsdepotet udtrykte delegationen fra Danmark stor glæde over forsendelsen og sagde bl.a. "Vi er glade for at bidrage til forbedringer for sundhedsvæsenet i Zimbabwe. Vi ved, at sundhedssektoren i Zimbabwe har stået over for mange udfordringer, og vi håber, at disse materialer vil hjælpe både patienter og medarbejdere”.
Hospitalspersonalet sagde, at donationen kom i en kritisk tid, hvor hospitalerne kæmper for at servicere deres kunder på grund af mangel på senge og andet hospitalsudstyr.
DAPP Zimbabwes repræsentant, Rebecca Njopera, projektleder i HOPE Bindura, takkede den danske delegation: "Vi sætter stor pris på indsatsen fra UFF-Humana, som i mange år har været en vigtig partner for vores udviklingsarbejde. Vi er stolte og glade for, at samarbejdet bredes ud til også at omfatte sundhedsvæsenet i Zimbabwe”.
Udover at besøge hospitaler i Zimbabwe, besøgte den danske delegation også skoler i Zimbabwe, som har modtaget skolemøbler fra Nødhjælpsdepotet og computere fra computergruppen i Holbæk. Se billeder fra besøget i Zimbabwe herunder.

For 8. år i træk, deltager UFF-Humana i kampagnen : Verdens Bedste Nyheder.
UFF-Humana har siden starten af Verdens Bedste Nyheder i 2010 deltaget talrigt med frivillige uddelere af gode nyheder om fremskridt i udviklingslandene og løsninger på globale udfordringer. I år har UFF-Humana mobiliseret frivillige koordinatorer i 14 byer i Danmark fordelt over hele landet. Blandt byerne kan nævnes Helsingør, Humlebæk, Kokkedal, Haslev, Faxe, Vordingborg, Middelfart, Holstebro m.fl Hvis du har lyst til at dele Verdens Bedste Nyheder ud i en af de nævnte byer fredag morgen den 8 september mellem kl. 7 og 9 så skriv til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Årets hovedhistorie er, at vi har fået en ”Generation Verdensmål”. Det er den nye generation af verdensborgere, der i disse år vokser op med Verdensmålene. Det er nemlig de unge og generationerne efter dem, der for alvor skal leve med konsekvenserne, hvis vi ikke formår at tackle nogle af klodens største udfordringer. Derfor har FN med Verdensmålene besluttet, at vi senest i 2030 skal have udryddet ekstrem fattigdom, mindsket den globale ulighed og bremse klimaforandringerne. De unge, der er født omkring årtusindeskiftet bliver ofte betegnet som ‘generation Z’. Men måske burde vi kalde dem ‘Generation Verdensmål’.
Især mange udviklingslande har de største ungdomsgenerationer nogensinde, og hvis de mange unge ikke kan skabe sig en fremtid i deres egne lande, rejser de efter bedre muligheder. Men presset kan også bruges til demokratisk forvandling. Siden 2011 har unge protesteret mod vold, ulighed, korruption og magtmisbrug i en lang række lande, blandt andet Brasilien, Sydafrika, Indien og Tunesien. Nogle af protesterne har ført til forandringer. For eksempel i Gambia, hvor det lykkedes at afsætte en diktator ved et fredeligt valg.

Verdensmålene er en ambitiøs plan, men vi er heldigvis allerede nået et stykke af vejen. Siden 1990 er andelen af verdens befolkning, der lever i ekstrem fattigdom, mindsket med næsten 70 procent. Nu skal vi helt i mål. Derfor skal alle – også danskerne – kende de nye Verdensmål. Jo flere der kender til målene, jo flere er med til at sikre, at vores politiske ledere leverer på dem. Og jo flere der ved, hvilke fremskridt og løsninger verden byder på, jo flere kan bidrage til, at de bliver ført ud i livet.
Derfor går flere end 2000 frivillige på gaden i hele landet og uddeler Verdens Bedste Nyheder til danskerne. Læs mere om kampagnen og verdensmålene fra dette link https://verdensbedstenyheder.dk/verdensmaal/

60 friske elever fra fagskolen i Bissora sprang straks til, da Lucas Ehrenhaus, der er frivillig engelsklærer på skolen, foreslog en rask lille cykelstafet for at fejre, at de havde modtaget cykler og cykeltøj fra UFF-Humana.
Stafetten foregik lørdag den 15. juli mellem seks hold med hver ti deltagere. Hver deltager skulle frem og tilbage over en kort strækning på 150 meter rød grusvej, før næste mand på holdet overtog cyklen. Alle eleverne var meget ivrige efter at komme i gang. Løbet blev dog udskudt lidt på grund af regn og bagefter et cykeltjek, hvor flere dæk skulle pumpes. Til sidst blev der delt cykelhjelme ud. Starten blev eksplosiv, da løbet endelig gik i gang.
Det gik så voldsomt for sig, at der hurtigt knækkede en kæde, og det første hold var ude af løbet. Da de fleste hold var i gang med fjerde ryttertur kom det første styrt, heldigvis uden skader. Sidenhen blev et hold torpederet af en anden cyklist under en rytterskift, hvilken også betød en skadet cykel. Da løbet nærmede sig afslutningen, var der tre hold markant i front, lige indtil to af de tre ryttere havde mindre styrt inden målstregen.
Det var et rigtig sjovt løb, fortæller Lucas Ehrenhaus, engelsklærer og arrangør af stafetten. For mange af deltagerne var det første gang, at de prøvede at ræse og køre hurtigt, og trods flere styrt og kaotiske episoder, havde alle det sjovt. Jublen fra tilskuerne var overvældende, og der var mange grin. Cykelløbet sluttede med uddeling af forfriskninger til alle deltagerne.

• UFF-Humana sender brugte skolemøbler, cykler, computere, symaskiner, hospitalsudstyr m.m. til udviklingsprojekter i Guinea-Bissau.
• Sendingerne pakkes af Nødhjælpsdepotet i Næstved.
• Genbrug til Syd finansierer fragten.
• Organisationen ADPP Guinea-Bissau organiserer uddelingen af tingene.
• Fra sendingen i juni 2017 modtog fagskolen 16 cykler fra Nødhjælpsdepotet samt cykeltøj fra cykelklubben Pedal-Atleterne i Fredensborg.

Jeg ville ønske, at der ikke var behov for at skrive denne artikel, men desværre oplever jeg, at det bliver mere og mere nødvendigt at rydde op i sprogbrugen på klima og miljøområdet. Det er en barriere, der skal overkommes, for at få mere handling, i sær i forhold til forbedring af indsamling og håndtering af tekstiler. Ellers ender vi med at snakke om hvad vi snakker om, eller i hvert værste fald at modarbejde gode tiltag, fordi de blev misforstået.
I april havde DR fokus på et stort dansk projekt, der de sidste 2 år har forsøgt at udvikle en såkaldt ”Tekstilmølle”, der kan genbruge dit gamle tøj. Man kunne undre sig, for har vi ikke altid genbrugt tøj? Men hørte man videre, blev ord-forvirringen total. For som der blev sagt i radioen, projektet ville lave en maskine, der kunne tage gammelt tøj og forvandle det til nyt stof for at reducere miljøbelastningen fra tekstilindustrien og fordi nogle ulande ikke ønsker salg af genbrugstøj. Det er vigtigt at tage fat i denne case, fordi den fejlagtigt giver indtrykket af, at det er en dårlig miljøgevinst at genbruge tøjet, som det er. I virkeligheden skulle DR have brugt ordet genanvendelse om produktionen af nyt stof. Fremstilling af nyt stof er ikke genbrug. Genbrug dækker kun over, at man bruger tingene igen. Det er både det enkleste og mest miljørigtige at gøre med tøj, bl.a. fordi det kræver færrest ressourcer. Derimod er der et stort behov for bedre løsninger til genanvendelse af tøj og tekstiler og det er her tekstilmøllen kommer ind i billedet. Et tiltag man kun kan støtte op om.
Ordene genbrug og genanvendelse bruges ofte i flæng, hvilket er meget misvisende. Man kan mene, at misvisningen ikke er alvorlig, men når målsætningen er at øge indsamling og miljøværdien i håndtering af kasserede tøj og tekstiler i dag, er det nødvendigt at kommunikere præcist. Både når det gælder at forklare, hvad der sker med tekstilerne og hvad der kan afleveres til indsamlingerne.
Det drejer sig ikke om at bremse sprogets naturlige udvikling, men om at sikre almindelig forståelse og dermed også opbakning i befolkningen. Tag et ord som bæredygtighed, der dækker over den højeste grad af miljømæssig, social og økonomisk ansvarlighed. Men samtidig uhyre komplekst og meget svært at opnå til fulde.  Det er et ord, der bruges om alt, og ofte kun om at man har skiftet et enkelt led i produktionskæden ud med et bedre. Eksempelvis at man anvender bambus i stedet for plastik eller økologisk bomuld i stedet for almindelig bomuld. I stedet for at lade disse tiltag have værdi i deres egen ret, gøres de til mere end de er.  Ordet bæredygtighed er efterhånden så udvandet, at der mangler et ord for arbejdet med en helhedsorienteret tilgang til bæredygtighed.  Det er svært, hvis fagord bliver noget der skiftes ud som et modefænomen. Det hæmmer mere end det gavner, fordi det hver gang kræver en ny indsats at skabe fælles forståelse og opbakning. Begrundelsen for at fagord ofte får lov at blive anvendt forkert er, at det er for svært at forklare dem eller bruge dem rigtigt. I virkeligheden er det lige omvendt. Jo mere tid vi bruger på at bruge ordene forkert, des mere tid bruger vi på at berettige tom snak og manglende handling. Det betyder ikke, at der ikke kan indføres nye ord og begreber. Ord som deleøkonomi er et nyt ord om en gammel løsning, men det hjælper med til at italesætte noget, der egentligt ikke har haft sit eget ord. Hermed er det med til at skabe mulighed for mere handling.
Skrevet af Nynne Nørup. Erhvervs PH.D – studerende ved UFF-Humana og DTU Miljø.