
UFF-Humana har kontrakt med et eksternt konsulentfirma, Mepex Consult AS, som overvåger og dokumenter ”tøjets vej” samt graden af genbrug, genanvendelse og affald.
Den seneste rapport fra Mepex Consult dækker 2016 og viser, at anvendelsen af tøj, sko og tekstiler indsamlet af UFF-Humana i 2016 var
- Genbrug 83%
- Genanvendelse 14%
- Affald 3%
Rapporten fra Mepex Consult kan du se i sin helhed her.

De nordiske lande har i de sidste par år været fortalere for minimalt mode design og for at skubbe på dagsordenen med hensyn til bæredygtighed og teknologi. Men er nordiske mode brands og designere i spidsen for bæredygtighed? Hvordan bliver vi førende? Og hvordan ændrer vi som samfund de nuværende forretningsmodeller, der driver uholdbart forbrug?
UFF-Humana deltager den 2. februar 2018 i " Nordic Fashion 2018 Event", hvor Nordisk Ministerråd og Miljøstyrelsen gør status over de seks projekter, der er taget initiativ til under den nordiske handlingsplan for bæredygtig mode og tekstiler.
Takket være en bevilling fra Genbrug til Syd, et godt samarbejde med Nødhjælpsdepotet i Næstved og Genbrug og Donation i Glostrup, er der nu to skibscontainere på vej til foreningen ADPP i Guinea-Bissau.
Container nr. 1 blev pakket den 13 og 14 november på Nødhjælpsdepotet i Næstved, og er fyldt med skolemøbler, cykler, nogle symaskiner, hospitalstøj m.m som ankommer den 12. februar til Guinea-Bissau. Containeren er blevet forsinket, da den blev udtaget til inspektion i Spanien.
Container nr. 2 blev pakket hos Genbrug og Donation i Glostrup den 28-30 november, og er fyldt med hospitalsudstyr, bl.a. 30 hospitalssenge, 33 kørestole, 20 computere fra computergruppen i Holbæk, lidt skolemøbler, tavler m.m. Denne container ankommer til Bissau i slutningen af januar.
Herunder ses billede af Daniel og Mathias fra Genbrug og Donation foran containeren i Glostrup. Kasser med computere fra Holbæk på vej til Guinea-Bissau. Mathias med to kuvøser til sendingen samt senge klar til at blive pakket og senge allerede pakket i containeren.
Følg med her på hjemmesiden og på vores facebook, når vi opdaterer jer om containernes ankomst til Guinea-Bissau, uddeling af effekterne samt hvor og hvordan de fremover vil gøre gavn og skabe udvikling for mange fattige mennesker
Farmers’ Club’s nyeste projekt, som begyndte i 2016, har fokus på produktion og en mere kommerciel tilgang til cashew. Formålet med projektet er at styrke småbønderne og deres lokalsamfund dels gennem at give dem større økonomisk uafhængighed og dels ved at forbedre familiernes ernæringstilstand ved at indføre nye, sunde afgrøder. Disse småbønder kan komme til at lære mere om dyrkning af både cashew og andre afgrøder, ligesom de kan blive medlemmer af Farmers’ Club’s, der tilbyder besøg på deres marker, introduktion til billigt, bæredygtigt udstyr, deling af viden og erfaringer om landbrugsmetoder - og meget mere.
I 2017 har projektet blandt andet uddannet 6 medarbejdere tilstrækkeligt til, at de nu kan lede forarbejdningsanlæg og plantager. Samtidig er der i landsbyerne blevet startet 28 cashew-planteskoler, og 312 småbønder er blevet oplært i at dyrke og styre produktionen af cashew. Desuden er 50 fagskoleelever blevet specialiseret i cashewproduktion.
Det vigtigste mål for den næste periode er at bygge et forarbejdningsanlæg for cashew for på den måde at øge produktionen og salget af denne afgrøde. Udover produktionen af cashewnødder, bruges cashewfrugten til fremstilling af juice. På den vedhæftede billedserie kan man bl.a. se produktionen af juice. Læg mærke til at skolemøblerne, fra Genbrug til Syd bevillingen, flittigt bliver brugt ved kurser, arrangementer og fremstilling af juice.
UFF-Humana har kontrakt med et eksternt konsulentfirma, Mepex Consult AS, som kontrollerer og dokumenterer mængder og kvaliteter fra indsamling til slutbruger. Her finder du den sidste rapport.

Dette lille hæfte indeholder historier fra Zimbabwe, oversigt over FNs 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling samt oplysninger om nogle af UFF-Humanas aktiviteter.
Hæftet hører sammen med en oplysningskampagnen om Verdensmålene, som UFF-Humanas varebiler kører rundt med i øjeblikket.
TAK til CISU (Civilsamfund I Udvikling) for tilskud til denne oplysningskampagne.
Hæftet kan downloades her