Gennem puljen Genbrug til Syd, som giver støtte til forsendelse af brugt udstyr fra Danmark til udviklingslande, har UFF-Humana i 2017 sendt hospitalsudstyr og skolemøbler til Zimbabwe og Guinea Bissau.
I Zimbabwe har Shamva og Bindura hospital, samt Rutope og Glamorgan klinik modtaget, kørestole, rollatorer, hospitalssenge med sideborde, uniformer og briller. Hospitalsudstyret er indsamlet og pakket fra Nødhjælpsdepotet i Næstved. Under et besøg til Bindura hospital  i august 2017 med deltagere fra UFF-Humana og Nødhjælpsdepotet udtrykte delegationen fra Danmark stor glæde over forsendelsen og sagde bl.a. "Vi er glade for at bidrage til forbedringer for sundhedsvæsenet i Zimbabwe. Vi ved, at sundhedssektoren i Zimbabwe har stået over for mange udfordringer, og vi håber, at disse materialer vil hjælpe både patienter og medarbejdere”.
Hospitalspersonalet sagde, at donationen kom i en kritisk tid, hvor hospitalerne kæmper for at servicere deres kunder på grund af mangel på senge og andet hospitalsudstyr.
DAPP Zimbabwes repræsentant, Rebecca Njopera, projektleder i HOPE Bindura, takkede den danske delegation: "Vi sætter stor pris på indsatsen fra UFF-Humana, som i mange år har været en vigtig partner for vores udviklingsarbejde. Vi er stolte og glade for, at samarbejdet bredes ud til også at omfatte sundhedsvæsenet i Zimbabwe”.
Udover at besøge hospitaler i Zimbabwe, besøgte den danske delegation også skoler i Zimbabwe, som har modtaget skolemøbler fra Nødhjælpsdepotet og computere fra computergruppen i Holbæk. Se billeder fra besøget i Zimbabwe herunder.

For 8. år i træk, deltager UFF-Humana i kampagnen : Verdens Bedste Nyheder.
UFF-Humana har siden starten af Verdens Bedste Nyheder i 2010 deltaget talrigt med frivillige uddelere af gode nyheder om fremskridt i udviklingslandene og løsninger på globale udfordringer. I år har UFF-Humana mobiliseret frivillige koordinatorer i 14 byer i Danmark fordelt over hele landet. Blandt byerne kan nævnes Helsingør, Humlebæk, Kokkedal, Haslev, Faxe, Vordingborg, Middelfart, Holstebro m.fl Hvis du har lyst til at dele Verdens Bedste Nyheder ud i en af de nævnte byer fredag morgen den 8 september mellem kl. 7 og 9 så skriv til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Årets hovedhistorie er, at vi har fået en ”Generation Verdensmål”. Det er den nye generation af verdensborgere, der i disse år vokser op med Verdensmålene. Det er nemlig de unge og generationerne efter dem, der for alvor skal leve med konsekvenserne, hvis vi ikke formår at tackle nogle af klodens største udfordringer. Derfor har FN med Verdensmålene besluttet, at vi senest i 2030 skal have udryddet ekstrem fattigdom, mindsket den globale ulighed og bremse klimaforandringerne. De unge, der er født omkring årtusindeskiftet bliver ofte betegnet som ‘generation Z’. Men måske burde vi kalde dem ‘Generation Verdensmål’.
Især mange udviklingslande har de største ungdomsgenerationer nogensinde, og hvis de mange unge ikke kan skabe sig en fremtid i deres egne lande, rejser de efter bedre muligheder. Men presset kan også bruges til demokratisk forvandling. Siden 2011 har unge protesteret mod vold, ulighed, korruption og magtmisbrug i en lang række lande, blandt andet Brasilien, Sydafrika, Indien og Tunesien. Nogle af protesterne har ført til forandringer. For eksempel i Gambia, hvor det lykkedes at afsætte en diktator ved et fredeligt valg.

Verdensmålene er en ambitiøs plan, men vi er heldigvis allerede nået et stykke af vejen. Siden 1990 er andelen af verdens befolkning, der lever i ekstrem fattigdom, mindsket med næsten 70 procent. Nu skal vi helt i mål. Derfor skal alle – også danskerne – kende de nye Verdensmål. Jo flere der kender til målene, jo flere er med til at sikre, at vores politiske ledere leverer på dem. Og jo flere der ved, hvilke fremskridt og løsninger verden byder på, jo flere kan bidrage til, at de bliver ført ud i livet.
Derfor går flere end 2000 frivillige på gaden i hele landet og uddeler Verdens Bedste Nyheder til danskerne. Læs mere om kampagnen og verdensmålene fra dette link https://verdensbedstenyheder.dk/verdensmaal/

60 friske elever fra fagskolen i Bissora sprang straks til, da Lucas Ehrenhaus, der er frivillig engelsklærer på skolen, foreslog en rask lille cykelstafet for at fejre, at de havde modtaget cykler og cykeltøj fra UFF-Humana.
Stafetten foregik lørdag den 15. juli mellem seks hold med hver ti deltagere. Hver deltager skulle frem og tilbage over en kort strækning på 150 meter rød grusvej, før næste mand på holdet overtog cyklen. Alle eleverne var meget ivrige efter at komme i gang. Løbet blev dog udskudt lidt på grund af regn og bagefter et cykeltjek, hvor flere dæk skulle pumpes. Til sidst blev der delt cykelhjelme ud. Starten blev eksplosiv, da løbet endelig gik i gang.
Det gik så voldsomt for sig, at der hurtigt knækkede en kæde, og det første hold var ude af løbet. Da de fleste hold var i gang med fjerde ryttertur kom det første styrt, heldigvis uden skader. Sidenhen blev et hold torpederet af en anden cyklist under en rytterskift, hvilken også betød en skadet cykel. Da løbet nærmede sig afslutningen, var der tre hold markant i front, lige indtil to af de tre ryttere havde mindre styrt inden målstregen.
Det var et rigtig sjovt løb, fortæller Lucas Ehrenhaus, engelsklærer og arrangør af stafetten. For mange af deltagerne var det første gang, at de prøvede at ræse og køre hurtigt, og trods flere styrt og kaotiske episoder, havde alle det sjovt. Jublen fra tilskuerne var overvældende, og der var mange grin. Cykelløbet sluttede med uddeling af forfriskninger til alle deltagerne.

• UFF-Humana sender brugte skolemøbler, cykler, computere, symaskiner, hospitalsudstyr m.m. til udviklingsprojekter i Guinea-Bissau.
• Sendingerne pakkes af Nødhjælpsdepotet i Næstved.
• Genbrug til Syd finansierer fragten.
• Organisationen ADPP Guinea-Bissau organiserer uddelingen af tingene.
• Fra sendingen i juni 2017 modtog fagskolen 16 cykler fra Nødhjælpsdepotet samt cykeltøj fra cykelklubben Pedal-Atleterne i Fredensborg.

Jeg ville ønske, at der ikke var behov for at skrive denne artikel, men desværre oplever jeg, at det bliver mere og mere nødvendigt at rydde op i sprogbrugen på klima og miljøområdet. Det er en barriere, der skal overkommes, for at få mere handling, i sær i forhold til forbedring af indsamling og håndtering af tekstiler. Ellers ender vi med at snakke om hvad vi snakker om, eller i hvert værste fald at modarbejde gode tiltag, fordi de blev misforstået.
I april havde DR fokus på et stort dansk projekt, der de sidste 2 år har forsøgt at udvikle en såkaldt ”Tekstilmølle”, der kan genbruge dit gamle tøj. Man kunne undre sig, for har vi ikke altid genbrugt tøj? Men hørte man videre, blev ord-forvirringen total. For som der blev sagt i radioen, projektet ville lave en maskine, der kunne tage gammelt tøj og forvandle det til nyt stof for at reducere miljøbelastningen fra tekstilindustrien og fordi nogle ulande ikke ønsker salg af genbrugstøj. Det er vigtigt at tage fat i denne case, fordi den fejlagtigt giver indtrykket af, at det er en dårlig miljøgevinst at genbruge tøjet, som det er. I virkeligheden skulle DR have brugt ordet genanvendelse om produktionen af nyt stof. Fremstilling af nyt stof er ikke genbrug. Genbrug dækker kun over, at man bruger tingene igen. Det er både det enkleste og mest miljørigtige at gøre med tøj, bl.a. fordi det kræver færrest ressourcer. Derimod er der et stort behov for bedre løsninger til genanvendelse af tøj og tekstiler og det er her tekstilmøllen kommer ind i billedet. Et tiltag man kun kan støtte op om.
Ordene genbrug og genanvendelse bruges ofte i flæng, hvilket er meget misvisende. Man kan mene, at misvisningen ikke er alvorlig, men når målsætningen er at øge indsamling og miljøværdien i håndtering af kasserede tøj og tekstiler i dag, er det nødvendigt at kommunikere præcist. Både når det gælder at forklare, hvad der sker med tekstilerne og hvad der kan afleveres til indsamlingerne.
Det drejer sig ikke om at bremse sprogets naturlige udvikling, men om at sikre almindelig forståelse og dermed også opbakning i befolkningen. Tag et ord som bæredygtighed, der dækker over den højeste grad af miljømæssig, social og økonomisk ansvarlighed. Men samtidig uhyre komplekst og meget svært at opnå til fulde.  Det er et ord, der bruges om alt, og ofte kun om at man har skiftet et enkelt led i produktionskæden ud med et bedre. Eksempelvis at man anvender bambus i stedet for plastik eller økologisk bomuld i stedet for almindelig bomuld. I stedet for at lade disse tiltag have værdi i deres egen ret, gøres de til mere end de er.  Ordet bæredygtighed er efterhånden så udvandet, at der mangler et ord for arbejdet med en helhedsorienteret tilgang til bæredygtighed.  Det er svært, hvis fagord bliver noget der skiftes ud som et modefænomen. Det hæmmer mere end det gavner, fordi det hver gang kræver en ny indsats at skabe fælles forståelse og opbakning. Begrundelsen for at fagord ofte får lov at blive anvendt forkert er, at det er for svært at forklare dem eller bruge dem rigtigt. I virkeligheden er det lige omvendt. Jo mere tid vi bruger på at bruge ordene forkert, des mere tid bruger vi på at berettige tom snak og manglende handling. Det betyder ikke, at der ikke kan indføres nye ord og begreber. Ord som deleøkonomi er et nyt ord om en gammel løsning, men det hjælper med til at italesætte noget, der egentligt ikke har haft sit eget ord. Hermed er det med til at skabe mulighed for mere handling.
Skrevet af Nynne Nørup. Erhvervs PH.D – studerende ved UFF-Humana og DTU Miljø.

Doner 20, 50 eller 100 kr til mobilepay 23 65 67 30 og skriv bedstemor, eller indbetal pengene til konto 3205-4958700755 i Danske Bank.
I UFF-Humana vil vi gerne sætte fokus på en indsamling til bedstemødre i Zimbabwe. Pga. HIV/AIDS epidemien i Zimbabwe er der desværre mange forældreløse børn, som efterlades i deres bedstemødres eller andre familiemedlemmers varetægt.
Bedstemødrene er ofte  gamle og svage og det kan være en næsten uoverkommelig opgave, at skulle tage sig af en flok børnebørn, især den økonomiske belastning det påfører dem.
Aidsbekæmpelsesprojektet HOPE i Bindura, Zimbabwe, hjælper både mødre og bedstemødre med at dyrke grøntsager, så de kan få sund mad til dem selv og deres børn og  børnebørn. Af og til  kan de også sælge nogle af grøntsagerne og få penge til børnenes skoleudgifter. HOPE vil gerne kunne hjælpe endnu flere mødre, bla. gennem oprettelse af grøntsagshaver og sparegrupper, derfor opfordrer vi jer til at give et bidrag.
Til de der donerer penge og via vores hjemmeside, vil vi orientere om resultatet af indsamlingen. Yderligere oplysning kan fås  ved en mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Kvinden på billedet er Estais Chigudo på 46 år, fra Chinyani landsbyen.
Estais fortæller flg. : ”Jeg tager mig af 7 børn, mine egne 3 , min lillesøsters 2 og min afdøde brors 2 forældreløse børn. I Zimbabwe er vores familier ofte store, da vi tager os af slægtninge eller naboers børn, som er blevet forældreløse pga HIV/AIDS.
Jeg dyrker grøntsager sammen med min søster, som hun sælger på markedet.  Gennem HOPE i Bindura er jeg kommet med i en sparegruppe, som består af 34 kvinder. Vi har besluttet at styrke og hjælpe hinanden med at spare penge ved at købe ind i fællesskab. Vores gruppe består af enker og gifte kvinder og vi arbejder alle for at bekæmpe konsekvenserne af HIV/AIDS.
Vi mødes to gange om måneden og hver person bidrager med ca. 70 kr  om måneden. Vi har medlemmer, der låner af de opsparede penge og bruger dem til at øge deres indkomstgivende aktiviteter, så de kan betale pengene tilbage + 10% i rente. Efter godt 4 måneder kunne vi fra vores opsparede penge her i maj 2017 købe salt, makaroni, pulveriseret mælk, madolie, sukker, ris, vaskepulver, badesæbe og mel i store mængder med rabat, som vi så deler ligeligt blandt alle gruppemedlemmerne.
Når vi mødes, diskuterer vi også spørgsmål, der vedrører vores sundhed som kvinder, f.eks kønsbaseret vold, seksuelt overførte infektioner, sund levemåde, havebrug og andre emner der optager os.
Vores sparegruppe drives af et udvalg på 7 personer, formand, næstformand, sekretær, vicesekretær, kassér og 2 udvalgsmedlemmer. Gennem sparegruppen er vi alle blevet i stand til at give vores familier 3 måltider om dagen, morgenmad, frokost og aftensmad. Vi er en glad gruppe, som laver drama og synger og danser sammen. Vi er også åbne omkring at diskutere sundhedsforhold med hinanden”.
UFF-Humana støtter HOPE i Binduras arbejde, så HOPE bla. kan hjælpe til med at starte flere sparegrupper op, som den Estais er med i.
På forhånd tak til alle der giver et bidrag.

Læs mere om hvordan UFF-Humana støtter HOPE programmet i Zimbabawe