Aldrig har der været mere fokus på miljøaspekterne i tøjproduktion end nu. Copenhagen Fashion Summit (CFS) afholdes lige om lidt – den nu årlige modeevent for bæredygtig mode, der skal manifestere, at København/Danmark er forrest i feltet. Samtidig synes tempoet i Fast Fashion kun at være skruet op. Salget af tøj på verdensplan er i perioden 2006-2015 steget med 79%. Der produceres 150 milliarder stykker tøj om året – det er 4.757 stykker tøj i sekundet. Til sammenligning fødes der 4 børn i sekundet. Hver ny verdensborger bliver altså født med en startpakke på næsten 1.200 stykker tøj.

I Danmark er vi blandt storforbrugerne i forhold til det europæiske gennemsnit. Skal CFS flotte visioner være andet end visioner, kræver det, at der bliver gjort noget aktivt for at få forbrugerne ordentligt med. Det kunne starte med, at modebranchen begynder at arbejde mere seriøst med bæredygtighed, så man ikke får den opfattelse, at det kun er en markedsføringsstrategi.

Samtlige miljøproblemer i tekstilproduktion har der været tekniske løsninger på i hvert fald i de sidste ti år. Trykket på efterspørgslen kunne bremses lidt op, hvis man indførte ordentlige arbejdsvilkår og lønninger. Helt enkelt fordi prisen vil stige og produktionen gå langsommere. Det er ufatteligt, at der ikke er sket mere på dette område.

Inden man bliver alt for slukøret over det hele – så er der faktisk opmuntrende tiltag i gang. Ikke kun i Danmark, men bestemt også i Danmark. Der er både eksisterende brands og kendte designere, der ønsker at gøre en egentlig forskel. Men oftest er det de små aktører, der ikke har mulighed for at nå ud til flertallet af befolkningen og dermed må nøjes med at være niche.

Det betyder ikke, at miljørigtigt tøj kun er for de få og dem med økonomi til det. Men for at få gang i en egentlig efterspørgsel på en grønnere mode, skal der mere fokus på virkelige fremskridt og eksisterende muligheder. Dermed bliver bæredygtig mode også billigere.

Men bæredygtig mode som lavpris mode er hverken realistisk eller fornuftigt. Ønsker man billig mode, er genbrug vejen frem. Og det forstår forbrugerne også godt. Senest røg tøjkæden ZARA ud i uvejr, da de lancerede en socialt ansvarlig kollektion, men til lavpris. Det udløste greenwashing *) kortet. Selvom sagen er kompleks, er den et klart eksempel på at bæredygtighed skal tages alvorligt, hvis man skal have forbrugerne med sig. For det kræver, at modebranchen tager forbrugerne i hånden og går foran. Ellers vælges der i langt højere grad med pengepungen frem for den grønne fornuft. Det er et stort arbejde og det koster penge. Men det kan ikke siges for tit; det koster endnu mere at lade være. Krav om spildvandsløsning, håndtering af kemikalier, affaldshåndtering, sikkerhed og ordentlige vilkår er bare nogle af de ting, der skal være standarden. Et rimeligt forbrug af tekstiler hos den voksende befolkning kræver løsning på langt mere komplekse problemstillinger, såsom hvad tekstilerne skal fremstilles af.

*) Greenwashing er afledt af whitewashing. Hvidvaskning handler om at vaske sorte penge hvide, mens greenwashing handler om at vaske sorte virksomheder grønne.

Hvert år indsamles over 100.000 tons brugte tekstiler i de nordiske lande. Indsamlingen udføres for det meste af velgørende organisationer for at finansiere deres aktiviteter. Omkring tre fjerdedele af de indsamlede tekstiler eksporteres til salg på de globale markeder.
I løbet af de sidste par år har nogle kommentatorer sammenlignet denne eksport fra vestlige lande med dumping; vi sender vores udslidte tøj til udviklingslandene, hvor det underminerer den lokale tekstilindustri.
En ny rapport udgivet af Nordisk Ministerråd tegner et langt mere nuanceret billede og finder, at fordelene generelt opvejer eventuelle bivirkninger. Der er plads til forbedringer, selv om rapporten og tilhørende Policy Brief indeholder en liste over anbefalinger til politiske beslutningstagere og velgørende organisationer.

De økonomiske drivkræfter understøtter en cirkulær økonomi
Projektgruppen har fulgt eksporten af 75.000 tons tekstiler til deres endelige destinationer, så langt som de kunne, via interviews med de 13 største eksportører. Derefter er der blevet udført dybdegående undersøgelser i tre modtagerlande; Polen, Malawi og Pakistan.
De fleste af tekstilerne er først eksporteret til lande i Østeuropa. Her har professionelle sorterere manuelt sorteret tekstilerne ud i hundredevis af forskellige typer, størrelser og kvaliteter før de sælges videre i samme land eller eksporteres til andre steder i verden.
”En afgørende konklusion er, at for en gangs skyld går økonomi og miljømæssige fordele hånd i hånd” siger projektleder David Watson, PlanMiljø. ”Sorteringcentralerne har så snævre marginer, at hver enkelt fraktion, der kan sælges til genbrug, bliver solgt til genbrug, og alt andet, der kan genbruges, bliver genbrugt. Selv de plastikposer, som tekstilerne ankommer i. Ellers ville de ikke være i stand til at betale for sorteringsaktiviteterne.”
Økonomien tvinger de brugte tekstiler til at følge det såkaldte ’affaldshierarki’ - en tommelfingerregel, der siger, at genbrug giver større miljøfordele end genanvendelse, som igen er bedre end forbrænding eller deponering.
Alt i alt giver genbrug og genanvendelse af eksporterede tekstiler fra de nordiske lande en global besparelse på 190.000 tons CO2 og et reduceret vandforbrug på 70 millioner kubikmeter sammenlignet med hvis samme mængde tøj var blevet produceret som nyt.

Tekstiler fra Norden brødføder 10.000 afrikanere og deres familier.
En anden konklusion er, at meget lidt ikke-genanvendeligt affald finder vej ud af Europa. Især de 12.000 tons nordiske tekstiler, der i sidste ende kommer til Afrika, er alle egnede til genbrug. De fleste tekstiler går til uformelle 2nd-hand markeder. Her kan de lokale købe tøj af god kvalitet, noget mange af dem ellers ikke ville have råd til.
Tekstiler fra de Nordiske lande brødføder mindst 10.000 markedssælgere og deres familier i Afrika alene. Importen spiller således en vigtig rolle i fattigdomsbekæmpelsen.
Bagsiden af medaljen er, at tekstilindustrien i store dele af Afrika syd for Sahara har været i tilbagegang i de seneste to årtier. Nogle steder får import af brugt tøj skylden for tilbagegangen i tekstilindustrien. Brugt tøj ankommer i nogle lande i større mængder end import af nyt tøj. Men beviserne peger også på den gradvise fjernelse af import-barrierer på nyt tøj, hvilket har ført til stigende import af billigt nyt tøj fra Asien, som den afrikansk industri ikke kan konkurrere med. På grund af WTO-aftaler kan de berørte lande ikke øge restriktioner for indførslen af nyt tøj, men de kan begrænse importen af brugt tøj. Enkelte lande har gjort netop det, men med ringe effekt.
”Importforbud at brugt tøj beskytter højst sandsynligt ikke de lokale industrier. Regeringen risikerer at skyde sig selv i foden ved at tilskynde til smugling af brugt tøj og de mister derved også indtægter fra importafgifter”, siger David Watson. ”De underminerer også de fordele importen har mht. fattigdomsbekæmpelse.”

Adfærdskodekser nødvendig
Stramme økonomiske marginer i virksomheden kan opmuntre sorterings- og genanvendelses virksomheder til nedskæringer i arbejdernes vilkår og lønninger. Derfor tilskynder Nordisk Ministerråd velgørende organisationer og andre eksportører til at vedtage adfærdskodekser, som de også pålægger deres købere. Mange gør allerede dette og den praksis breder sig.
”Vi har også udviklet et adfærdskodeks for indsamlere her i Nordisk Ministerråd”, siger Marianne Bigum, leder af Nordisk Avfallsgruppe. ”Det bliver afprøvet lige nu og vi håber, at dette vil blive branchens standard i vores område”.
Adfærdskodeksen kræver, at brugt tøj genbruges eller genanvendes i videst muligt omfang.
”Resultaterne i denne rapport er en god nyhed. Det betyder, at folk kan donere deres brugte tøj til velgørenhed uden at bekymre sig om, at det gør skade”, siger Yvonne Augustsson, Nordisk Ministerråds koordinator for projektet. ”Men folk skal også huske at købe brugt også her i de nordiske lande”.
Studiet af nordisk eksport af brugte tekstiler er et resultat af den af de nordiske statsministres Grøn Vækst initiativ. Det er blevet udført på vegne af Nordisk Affaldsgruppe ved et nordisk konsortium ledet af PlanMiljø (Danmark), Rambøll (Sverige), Mepex (Norge) og Force Technology (Danmark).

Main report - Exports of Nordic Used Textiles: Fate, benefits and impacts
Policy brief - Exports of Nordic Used Textiles

For further information, please contact:

David Watson, PlanMiljø
+45 46 76 24 09  /  Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Yvonne Augustsson, Naturvårdsverket
+46 10 698 10 10  /  Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Landsbycentre udstyret med skolemøbler er et godt skridt på vejen til at opnå FN´s Verdensmål nr. 4, der skal sikre alle lige adgang til kvalitetsuddannelse og fremme alles muligheder for livslang læring.
Frivillige fra Nødhjælpsdepotet i Næstved har i løbet af februar og marts måned gjort et stort arbejde med at indsamle og reparere skolemøbler, tavler, undervisningsmaterialer, cykler, kontormøbler og meget mere for at kunne fylde 2 skibscontainere med udstyr til bønder i Guinea-Bissau. UFF-Humana har modtaget støtte fra puljen Genbrug til Syd til de to sendinger. Her vil materialerne være med til at sikre langsigtet og bæredygtig udvikling. Det er ikke første gang, der sendes en container med skolemøbler til Guinea-Bissau. I 2015 og 2016 blev godt halvdelen af de 24 centre, der hører til Farmers Club projektets 2750 bønder, møbleret med skolemøbler fra Danmark. Derfor har UFF-Humanas partner i Guinea-Bissau, ADPP Guinea-Bissau, allerede mærket hvad det betyder for tilslutningen til undervisningen, om man skal sidde på et koldt betongulv eller om man kan sidde på en stol ved et bord. Pilirani Kumasala Tembo, (Tembo ) som er leder af Farmers Club projektet i Oio regionen i Guinea-Bissau fortæller flg.

” De af projektets 24 landsbycentre, som er blevet fuldt møbleret med møbler fra Danmark, har fået mange flere bønder til at deltage i undervisningen og de fleste landsbyer har startet børnehaveklasser for de mindste børn i landsbyen. Skolemøblerne har øget interessen og tilslutningen til undervisningen. Centrene, der endnu ikke er blevet fuldt møbleret med skolemøbler, ser frem til at skolemøblerne fra de næste 2 containere kommer til deres centre i løbet af forår og sommer 2017. Skolemøblerne gør en konkret forskel for mange mennesker her i Guinea Bissau, da centrene nu også bruges til mange andre aktiviteter”.

ADPP i Guinea-Bissau og UFF-Humana sætter stor pris på samarbejdet med de frivillige fra Nødhjælpsdepotet i Næstved, som gør det muligt at få så meget godt udstyr afsted.
ADPP Guinea-Bissau arbejder konstant med at forbedre levevilkårene for mennesker i Guinea Bissau, gennem landbrugsprojekter, hvor bønderne opnår fødevaresikkerhed, og gennem uddannelse. ADPP driver derudover bl.a. børnehjælpsprojekter, en fagskole samt et lærerseminarium og arbejder målrettet med at opnå FN´s 17 verdensmål gennem sine projekter. Det genbrugte udstyr fra Danmark er med til at styrke dem i deres fortsatte arbejde.
Læs i øvrigt om Farmers Club projektet i Guinea-Bissau via flg. link til Avisen om Verdensmålene i foto og tekst.

UFF-Humana har lavet en fotoudstilling om bønder i Guinea-Bissau og de globale Verdensmål.
Du har mulighed for at se udstillingen på Skibby Bibliotek fra 1 marts til 29 marts, adressen er Nyvej 7C, 4050 Skibby. Du kan også få udstillingen til låns på din skole, virksomhed, lokale bibliotek eller lign
Vi sendte en fotograf ud på landet i Guinea-Bissau, hvor vi støtter fattige bønder gennem Farmers’ Clubs-projekter. Det er der kommet en fotoudstilling, der består af 10 plakater og en tilhørende avis med tekst og billeder, ud af.
Farmers’ Clubs hjælper og uddanner bønderne, så de kan dyrke afgrøder i tørre perioder samt sikrer dem rent drikkevand og uddannelse. Samtidig beskriver udstillingen FN’s 17 globale Verdensmål, og hvordan Farmer’s Clubs bidrager til dem. Bønderne oplever fremgang, når de organiserer sig i kooperativer, uddanner sig og arbejder sammen for at løse deres udfordringer.
Nedenunder kan du se nogle billeder fra udstillingen.

Du kan se eller downloade udstillingsavisen med billederne her:

Du er meget velkommen til at kontakte os for at høre nærmere om udstillingen. Ring eller skriv til daglig leder Else Hanne Henriksen på 23344298 eller  skriv til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
I hele februar måned var udstillingen hængt op på Birkerød Bibliotek, hvor den blev set af mange mennesker, især i forbindelse med bogbytte- weekenden.

Vi danskere smider over halvdelen af vores aflagte tøj i skraldespanden. Men der er en stor miljø- og klimagevinst ved at indsamle og genanvende så meget brugt tøj som muligt.

“Det er den værste sæson at samle tøj ind nu. Folk smider ikke meget ud om vinteren”, siger Algis Mazeika, da han åbner dagens første tøjcontainer og får øje på en ensom plastikpose med doneret genbrugstøj, der venter på ham. Algis Mazeika er chauffør for UFF-Humana, der har cirka 600 tøjcontainere over hele Danmark, og han kører rundt på hele Sjælland og tømmer tøjcontainerne for genbrugstøj, sko og tekstiler. ”Når det bliver forår rydder danskerne virkelig op, og så kommer der meget mere tøj i containerne”, forklarer han, mens han hopper ombord i varebilen og vender næsen mod Næstved, hvor det meste af dagens indsamlingsrute med cirka 30 containere ligger.

Indsamling og genbrug af tøj er godt for miljøet. På verdensplan er modeindustrien den næstmest forurenende, kun overgået af olieindustrien. Den sorte liste over danskernes tøjforbrug ser ifølge Politiken nogenlunde således ud: Under produktionen af de 16 kilo tøj, som hver dansker i gennemsnit køber hvert år, bliver der udledt cirka 640 kilo CO2, hvilket svarer til en biltur på 4.800 kilometer. Dertil kommer i omegnen af 48 kilo kemikalier og pesticider til at farve tøjet og holde bomuldsmarkerne fri for insekter. Samtidig er bomuld en meget tørstig plante, så hver danskers årlige tøjforbrug koster næsten 60.000 liter vand, hvad der svarer til cirka 1.200 brusebade. Det er helt afsindigt mange ressourcer, der er bundet op i vores tøj.

Både klima og miljø nyder altså godt af, at det brugte tøj bliver genbrugt eller genanvendt i stedet for at ryge ud. Hvis man køber en brugt T-shirt i stedet for en ny, sparer man al den energi, vand og kemikalier, der skulle bruges til at producere en ny. I Danmark er vi bedre end vores nordiske naboer til at genbruge tøj, men vi kan blive meget bedre. Under halvdelen af det tøj, danskerne køber hvert år, bliver indsamlet til genbrug. Resten, omkring 44.500 tons tøj på landsplan, ryger i skraldespanden og bliver derefter brændt, viser tal fra Miljøstyrelsen.

Et ton genbrugstøj på en dag

Algis Mazeika er fra Litauen, men har boet i Danmark i fire år. To år på international skole, to år på de sjællandske veje for UFF-Humana. Han går på sprogskole i Roskilde og har klaret sig fint til prøverne i skriftlig og mundtlig dansk.

”For en måneds tid siden fandt jeg en pung ved denne container”, fortæller Algis Mazeika, mens han tømmer en container ved et supermarked i Næstved. ”Jeg slog adressen på sygesikringskortet op og kørte forbi med det samme. Det var en ældre dame, der ikke kunne tale engelsk, og mit dansk er jo ikke det bedste, men det gik. Hun blev meget glad og inviterede på the”, siger han, mens han læsser fyldte poser bagerst i varebilen og omhyggeligt samler det løse tøj i containeren sammen i en ekstra pose.

Det sker et par gange om måneden, at folk kommer til at smide bilnøgler, tasker og mobiltelefoner i tøjcontainerne. Så må Algis eller hans kolleger ud for at åbne containeren, så ejeren kan få sine forlagte ting igen.

Men for det meste handler det selvfølgelig om at indsamle genbrugstøj. I dag er en dårlig dag, siger Algis, folk har ikke smidt mange sække i containerne, og det bliver kun til 750 kilo denne dag. Normalt indsamler han ellers gerne over et ton om dagen. Sammen med UFF-Humanas andre chauffører indsamlede han sidste år 1.696 tons tøj. I år regner UFF-Humana med at indsamle omkring 2.000 tons i alt.

Afrikanske tøjmarkeder og bilsæder

Algis viser rundt på UFF-Humanas lager, mens han sipper til en kop the, han har hentet i frokoststuen, en lille, grå skurvogn, chaufførerne ironisk kalder Paladset.
Lageret lidt uden for Roskilde er fyldt op med store hvide sække med det indsamlede tøj stablet i rækker. På hver sæk er der med tusch skrevet dato, chaufførens navn og sækkens vægt: 157 kilo, 164 kilo, 159 kilo... Sækkenes vægt bruges til at kontrollere dagens samlede indsamlingsresultat, sammenlignet med resultatet af chaufførernes registreringer af antal kilo indsamlet ved hver container.

”Når vi kommer ind med dagens indsamling, pakker vi tøjet i de store transportsække, vejer dem og gør dem klar til forsendelse”, forklarer Algis ”Vi gennemgår også sækkene for andre donerede ting, fordi nogle folk også afleverer bøger, legetøj eller køkkengrej til genbrug”, siger han og fremviser en køkkenkniv og et puslespil, som han har fundet i dagens containere på Næstvedegnen. UFF-Humana samler kun tøj, andre tekstiler og sko ind, så alt andet bliver samlet sammen og doneret til andre humanitære organisationer.
Det donerede tøj bliver solgt videre til udenlandske Humana-sorteringscentraler, hvor tøjet bliver sorteret efter type og kvalitet. En del bliver derefter solgt i genbrugsbutikker i Østeuropa og Baltikum. Det meste af det resterende tøj bliver sendt til forskellige lande i Afrika, hvor lokale opkøbere deler det op og videresælger det til sælgere på markederne. Er tøjet i for dårlig stand til at blive genbrugt, bliver det revet op til tøjfibre, som bliver brugt til tæpper eller til at fylde bilsæder med. Det er kun vådt og muggent tøj, der ikke kan genanvendes, og i stedet bliver sendt til forbrænding. På den måde går ressourcerne i tøjet ikke til spilde.