UFF-Humanas formål er flg. :

  • at støtte fattige mennesker gennem hjælp til selvhjælpsprojekter,
  • beskytte og forbedre det naturlige miljø samt - at oplyse om menneskers kamp for at forbedre deres levevilkår.

Denne lille film, om tøj der skaber udvikling i Guinea-Bissau, viser hvordan brugt tøj er en indtægtskilde for fattige mennesker og hvordan tøjet kan bidrage til at spare vand og reducere den C02 udledning, som nyt tøj medvirker til.
UFF-Humana indsamler brugt tøj til genbrug og forsker i miljøfordelene ved dette. Overskuddet fra tøjsalget i Danmark og Guinea-Bissau støtter projekter, der arbejder med uddannelse og fødevaresikkerhed.

 

 

SPØRGESKEMA: HAR FILMEN GJORT INDTRYK PÅ DIG?

Kære alle, vi vil gerne høre jeres mening om vores lille video 'Tøj det skaber udvikling i Guinea-Bissau'. Videoen viser hvordan brugt tøj er en indtægtskilde for fattige mennesker og hvordan tøjet kan bidrage til at spare vand og reducere den C02 udledning, som nyt tøj medvirker til. I UFF-Humana håber vi, at I vil hjælpe os, ved at give os jeres mening om filmen ved at udfylde dette lille spørgeskema. Jeres svar vil gøre det muligt for os at evaluere videoen, så vi kan gøre det endnu bedre næste gang, vi har et lignende projekt.

Her er linket til spørgeskemaet: https://da.surveymonkey.com/r/YFSBS5C

Linket til filmen: https://www.youtube.com/watch?v=jntY4U48nCY&t=7s

Hvis I har spørgsmål til spørgeskemaet eller problemer med linket, så kontakt os venligst på mail eller telefon

Alle HOPE Humana projekterne arbejder med at hjælpe mennesker der er smittet eller på anden måde berørt, med de særlige udfordringer som HIV og AIDS giver.
Projekterne arbejder for at forbedre forholdene for de mest sårbare mennesker i Zimbabwe ved at opfordre til at blive testet for HIV, hjælpe med at udvikle sunde levevaner, give social og psykologisk støtte samt gennem at styrke den lokale befolknings evner og muligheder for bedre at håndtere de udfordringer, som HIV/AIDS giver.
UFF-Humana støtter HOPE Humana projekterne ved at give donationer til vores samarbejdspartner DAPP Zimbabwe, som driver projekterne.

 

I UFF-Humana er vi glade og stolte over at udsende Aktivitetsrapport 2018 som tydeligt viser værdien af foreningens arbejde. 

I 2018 indsamlede vi i alt 2.115 tons brugbart tøj, sko og tekstiler. Gennem indtægterne fra salget af tøjet har vi betalt donationer til forskellige projekter i Afrika, vedrørende bæredygtigt landbrug og miljø, udvikling af lokalsamfund, sundhed og uddannelse. Disse projekter er et betydningsfuldt bidrag til at formindske konsekvenserne af fattigdom og støtte forskellige samfund i arbejdet med at løse nogle af verdens vigtigste udviklingsmæssige udfordringer.
Her kan I læse mere om højdepunkterne i løbet af 2018:

aktivitet2018 frontpage

UFF-Humanas oplysningsprojekt med titlen ”Mød unge brobyggere fra Zimbabwe, der arbejder med verdensmålene” fik den 1. september besøg af Ross Phiri og Tatenda Emmanuel Muchuwa.
I løbet af september måned har de to unge mænd fra HOPE projektet i Zimbabwe holdt foredrag og debatter med unge mennesker rundt omkring i hele Danmark. Mere 300 unge mennesker fra 7 forskellige uddannelsesinstitutioner har haft besøg af Ross og Tatenda og diskuteret hvordan unge mennesker i Zimbabwe arbejder med Verdensmålene for bl.a at stoppe sult, sikre bedre sundhed og arbejde for ligestilling blandt mennesker. Det har været en stor oplevelse for Ross og Tatenda at møde danske unge og diskutere FNs Verdensmål med dem og sammen finde ud af hvordan fattigdom og sult kan reduceres og hvordan man både i Danmark og i Zimbabwe kan være med til at minimere klimaforandringerne og samtidig også tilpasse sig dem gennem mere ansvarlig omgang med vores ressourcer. Hermed fotos fra to af Ross og Tatendas foredrag.