60 friske elever fra fagskolen i Bissora sprang straks til, da Lucas Ehrenhaus, der er frivillig engelsklærer på skolen, foreslog en rask lille cykelstafet for at fejre, at de havde modtaget cykler og cykeltøj fra UFF-Humana.
Stafetten foregik lørdag den 15. juli mellem seks hold med hver ti deltagere. Hver deltager skulle frem og tilbage over en kort strækning på 150 meter rød grusvej, før næste mand på holdet overtog cyklen. Alle eleverne var meget ivrige efter at komme i gang. Løbet blev dog udskudt lidt på grund af regn og bagefter et cykeltjek, hvor flere dæk skulle pumpes. Til sidst blev der delt cykelhjelme ud. Starten blev eksplosiv, da løbet endelig gik i gang.
Det gik så voldsomt for sig, at der hurtigt knækkede en kæde, og det første hold var ude af løbet. Da de fleste hold var i gang med fjerde ryttertur kom det første styrt, heldigvis uden skader. Sidenhen blev et hold torpederet af en anden cyklist under en rytterskift, hvilken også betød en skadet cykel. Da løbet nærmede sig afslutningen, var der tre hold markant i front, lige indtil to af de tre ryttere havde mindre styrt inden målstregen.
Det var et rigtig sjovt løb, fortæller Lucas Ehrenhaus, engelsklærer og arrangør af stafetten. For mange af deltagerne var det første gang, at de prøvede at ræse og køre hurtigt, og trods flere styrt og kaotiske episoder, havde alle det sjovt. Jublen fra tilskuerne var overvældende, og der var mange grin. Cykelløbet sluttede med uddeling af forfriskninger til alle deltagerne.

• UFF-Humana sender brugte skolemøbler, cykler, computere, symaskiner, hospitalsudstyr m.m. til udviklingsprojekter i Guinea-Bissau.
• Sendingerne pakkes af Nødhjælpsdepotet i Næstved.
• Genbrug til Syd finansierer fragten.
• Organisationen ADPP Guinea-Bissau organiserer uddelingen af tingene.
• Fra sendingen i juni 2017 modtog fagskolen 16 cykler fra Nødhjælpsdepotet samt cykeltøj fra cykelklubben Pedal-Atleterne i Fredensborg.

Doner 20, 50 eller 100 kr til mobilepay 23 65 67 30 og skriv bedstemor, eller indbetal pengene til konto 3205-4958700755 i Danske Bank.
I UFF-Humana vil vi gerne sætte fokus på en indsamling til bedstemødre i Zimbabwe. Pga. HIV/AIDS epidemien i Zimbabwe er der desværre mange forældreløse børn, som efterlades i deres bedstemødres eller andre familiemedlemmers varetægt.
Bedstemødrene er ofte  gamle og svage og det kan være en næsten uoverkommelig opgave, at skulle tage sig af en flok børnebørn, især den økonomiske belastning det påfører dem.
Aidsbekæmpelsesprojektet HOPE i Bindura, Zimbabwe, hjælper både mødre og bedstemødre med at dyrke grøntsager, så de kan få sund mad til dem selv og deres børn og  børnebørn. Af og til  kan de også sælge nogle af grøntsagerne og få penge til børnenes skoleudgifter. HOPE vil gerne kunne hjælpe endnu flere mødre, bla. gennem oprettelse af grøntsagshaver og sparegrupper, derfor opfordrer vi jer til at give et bidrag.
Til de der donerer penge og via vores hjemmeside, vil vi orientere om resultatet af indsamlingen. Yderligere oplysning kan fås  ved en mail til

Kvinden på billedet er Estais Chigudo på 46 år, fra Chinyani landsbyen.
Estais fortæller flg. : ”Jeg tager mig af 7 børn, mine egne 3 , min lillesøsters 2 og min afdøde brors 2 forældreløse børn. I Zimbabwe er vores familier ofte store, da vi tager os af slægtninge eller naboers børn, som er blevet forældreløse pga HIV/AIDS.
Jeg dyrker grøntsager sammen med min søster, som hun sælger på markedet.  Gennem HOPE i Bindura er jeg kommet med i en sparegruppe, som består af 34 kvinder. Vi har besluttet at styrke og hjælpe hinanden med at spare penge ved at købe ind i fællesskab. Vores gruppe består af enker og gifte kvinder og vi arbejder alle for at bekæmpe konsekvenserne af HIV/AIDS.
Vi mødes to gange om måneden og hver person bidrager med ca. 70 kr  om måneden. Vi har medlemmer, der låner af de opsparede penge og bruger dem til at øge deres indkomstgivende aktiviteter, så de kan betale pengene tilbage + 10% i rente. Efter godt 4 måneder kunne vi fra vores opsparede penge her i maj 2017 købe salt, makaroni, pulveriseret mælk, madolie, sukker, ris, vaskepulver, badesæbe og mel i store mængder med rabat, som vi så deler ligeligt blandt alle gruppemedlemmerne.
Når vi mødes, diskuterer vi også spørgsmål, der vedrører vores sundhed som kvinder, f.eks kønsbaseret vold, seksuelt overførte infektioner, sund levemåde, havebrug og andre emner der optager os.
Vores sparegruppe drives af et udvalg på 7 personer, formand, næstformand, sekretær, vicesekretær, kassér og 2 udvalgsmedlemmer. Gennem sparegruppen er vi alle blevet i stand til at give vores familier 3 måltider om dagen, morgenmad, frokost og aftensmad. Vi er en glad gruppe, som laver drama og synger og danser sammen. Vi er også åbne omkring at diskutere sundhedsforhold med hinanden”.
UFF-Humana støtter HOPE i Binduras arbejde, så HOPE bla. kan hjælpe til med at starte flere sparegrupper op, som den Estais er med i.
På forhånd tak til alle der giver et bidrag.

Læs mere om hvordan UFF-Humana støtter HOPE programmet i Zimbabawe

Jeg ville ønske, at der ikke var behov for at skrive denne artikel, men desværre oplever jeg, at det bliver mere og mere nødvendigt at rydde op i sprogbrugen på klima og miljøområdet. Det er en barriere, der skal overkommes, for at få mere handling, i sær i forhold til forbedring af indsamling og håndtering af tekstiler. Ellers ender vi med at snakke om hvad vi snakker om, eller i hvert værste fald at modarbejde gode tiltag, fordi de blev misforstået.
I april havde DR fokus på et stort dansk projekt, der de sidste 2 år har forsøgt at udvikle en såkaldt ”Tekstilmølle”, der kan genbruge dit gamle tøj. Man kunne undre sig, for har vi ikke altid genbrugt tøj? Men hørte man videre, blev ord-forvirringen total. For som der blev sagt i radioen, projektet ville lave en maskine, der kunne tage gammelt tøj og forvandle det til nyt stof for at reducere miljøbelastningen fra tekstilindustrien og fordi nogle ulande ikke ønsker salg af genbrugstøj. Det er vigtigt at tage fat i denne case, fordi den fejlagtigt giver indtrykket af, at det er en dårlig miljøgevinst at genbruge tøjet, som det er. I virkeligheden skulle DR have brugt ordet genanvendelse om produktionen af nyt stof. Fremstilling af nyt stof er ikke genbrug. Genbrug dækker kun over, at man bruger tingene igen. Det er både det enkleste og mest miljørigtige at gøre med tøj, bl.a. fordi det kræver færrest ressourcer. Derimod er der et stort behov for bedre løsninger til genanvendelse af tøj og tekstiler og det er her tekstilmøllen kommer ind i billedet. Et tiltag man kun kan støtte op om.
Ordene genbrug og genanvendelse bruges ofte i flæng, hvilket er meget misvisende. Man kan mene, at misvisningen ikke er alvorlig, men når målsætningen er at øge indsamling og miljøværdien i håndtering af kasserede tøj og tekstiler i dag, er det nødvendigt at kommunikere præcist. Både når det gælder at forklare, hvad der sker med tekstilerne og hvad der kan afleveres til indsamlingerne.
Det drejer sig ikke om at bremse sprogets naturlige udvikling, men om at sikre almindelig forståelse og dermed også opbakning i befolkningen. Tag et ord som bæredygtighed, der dækker over den højeste grad af miljømæssig, social og økonomisk ansvarlighed. Men samtidig uhyre komplekst og meget svært at opnå til fulde.  Det er et ord, der bruges om alt, og ofte kun om at man har skiftet et enkelt led i produktionskæden ud med et bedre. Eksempelvis at man anvender bambus i stedet for plastik eller økologisk bomuld i stedet for almindelig bomuld. I stedet for at lade disse tiltag have værdi i deres egen ret, gøres de til mere end de er.  Ordet bæredygtighed er efterhånden så udvandet, at der mangler et ord for arbejdet med en helhedsorienteret tilgang til bæredygtighed.  Det er svært, hvis fagord bliver noget der skiftes ud som et modefænomen. Det hæmmer mere end det gavner, fordi det hver gang kræver en ny indsats at skabe fælles forståelse og opbakning. Begrundelsen for at fagord ofte får lov at blive anvendt forkert er, at det er for svært at forklare dem eller bruge dem rigtigt. I virkeligheden er det lige omvendt. Jo mere tid vi bruger på at bruge ordene forkert, des mere tid bruger vi på at berettige tom snak og manglende handling. Det betyder ikke, at der ikke kan indføres nye ord og begreber. Ord som deleøkonomi er et nyt ord om en gammel løsning, men det hjælper med til at italesætte noget, der egentligt ikke har haft sit eget ord. Hermed er det med til at skabe mulighed for mere handling.
Skrevet af Nynne Nørup. Erhvervs PH.D – studerende ved UFF-Humana og DTU Miljø.

Aldrig har der været mere fokus på miljøaspekterne i tøjproduktion end nu. Copenhagen Fashion Summit (CFS) afholdes lige om lidt – den nu årlige modeevent for bæredygtig mode, der skal manifestere, at København/Danmark er forrest i feltet. Samtidig synes tempoet i Fast Fashion kun at være skruet op. Salget af tøj på verdensplan er i perioden 2006-2015 steget med 79%. Der produceres 150 milliarder stykker tøj om året – det er 4.757 stykker tøj i sekundet. Til sammenligning fødes der 4 børn i sekundet. Hver ny verdensborger bliver altså født med en startpakke på næsten 1.200 stykker tøj.

I Danmark er vi blandt storforbrugerne i forhold til det europæiske gennemsnit. Skal CFS flotte visioner være andet end visioner, kræver det, at der bliver gjort noget aktivt for at få forbrugerne ordentligt med. Det kunne starte med, at modebranchen begynder at arbejde mere seriøst med bæredygtighed, så man ikke får den opfattelse, at det kun er en markedsføringsstrategi.

Samtlige miljøproblemer i tekstilproduktion har der været tekniske løsninger på i hvert fald i de sidste ti år. Trykket på efterspørgslen kunne bremses lidt op, hvis man indførte ordentlige arbejdsvilkår og lønninger. Helt enkelt fordi prisen vil stige og produktionen gå langsommere. Det er ufatteligt, at der ikke er sket mere på dette område.

Inden man bliver alt for slukøret over det hele – så er der faktisk opmuntrende tiltag i gang. Ikke kun i Danmark, men bestemt også i Danmark. Der er både eksisterende brands og kendte designere, der ønsker at gøre en egentlig forskel. Men oftest er det de små aktører, der ikke har mulighed for at nå ud til flertallet af befolkningen og dermed må nøjes med at være niche.

Det betyder ikke, at miljørigtigt tøj kun er for de få og dem med økonomi til det. Men for at få gang i en egentlig efterspørgsel på en grønnere mode, skal der mere fokus på virkelige fremskridt og eksisterende muligheder. Dermed bliver bæredygtig mode også billigere.

Men bæredygtig mode som lavpris mode er hverken realistisk eller fornuftigt. Ønsker man billig mode, er genbrug vejen frem. Og det forstår forbrugerne også godt. Senest røg tøjkæden ZARA ud i uvejr, da de lancerede en socialt ansvarlig kollektion, men til lavpris. Det udløste greenwashing *) kortet. Selvom sagen er kompleks, er den et klart eksempel på at bæredygtighed skal tages alvorligt, hvis man skal have forbrugerne med sig. For det kræver, at modebranchen tager forbrugerne i hånden og går foran. Ellers vælges der i langt højere grad med pengepungen frem for den grønne fornuft. Det er et stort arbejde og det koster penge. Men det kan ikke siges for tit; det koster endnu mere at lade være. Krav om spildvandsløsning, håndtering af kemikalier, affaldshåndtering, sikkerhed og ordentlige vilkår er bare nogle af de ting, der skal være standarden. Et rimeligt forbrug af tekstiler hos den voksende befolkning kræver løsning på langt mere komplekse problemstillinger, såsom hvad tekstilerne skal fremstilles af.

*) Greenwashing er afledt af whitewashing. Hvidvaskning handler om at vaske sorte penge hvide, mens greenwashing handler om at vaske sorte virksomheder grønne.