N.B. Nedenstående er skrevet som kommentar til en artikel om Tekstilaffald bragt i Jyllandsposten d. 9. september 2024. Artiklen er desværre bag betalingsmur, men vi henviser istedet til denne kortere artikel fra TV2 news, der i høj grad baserer sig på førnævnte artikel.
Skrevet af: Kaj Pihl, Miljø- og genbrugsvejleder i UFF-Humana
Danmark har fået en tiende affaldsfraktion: Tekstilaffald. At indføre en ny affaldsfraktion tager tid – ligesom at falde til i en ny klasse. Det sker ikke på én dag.
I artiklen ”Der indsamles tøjaffald som aldrig før – i flere kommuner bliver halvdelen eller mere brændt” af Jonas Hvid og Lars From behandles et meget aktuelt problem, ovenikøbet på baggrund af en god del research og med inddragelse af flere forskellige interessenter, men fuldstændig uden kontekst.
Konteksten, som artiklen forsømmer at nævne, er gennemførelsen af Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi, som blev vedtaget med overvældende tilslutning i juni 2020. Klimaplanen er den ramme, man bør indsætte tekstilaffaldsindsamlingen i.
FØR Klimaplanen havde Danmark ingen obligatorisk indsamling af tekstilaffald. Godt 40% af det brugte tøj, som folk i Danmark skilte sig af med, blev indsamlet til genbrug. Det meste af det resterende blev brændt (med energiudnyttelse).
I DAG, med Klimaplanen, indsamler kommunerne i Danmark tekstilaffald særskilt, som Klimaplanen kræver. Godt 40% af det brugte tøj, som folk i Danmark skiller sig af med, bliver stadig indsamlet til genbrug. Resten bliver dels indsamlet af kommunerne med henblik på genanvendelse, dels smidt væk sammen med restaffaldet og brændt (med energiudnyttelse).
Jyllands-Postens artikel fremhæver, hvor lidt af tekstilaffaldet fra en række kommuner, der faktisk bliver genanvendt og hvor meget, der bliver brændt. Et relevant spørgsmål i den forbindelse er, hvorfor det er sådan – et spørgsmål, som artiklen ikke kommer ind på. Som modtagere af tekstilaffald, vil vi imidlertid gerne komme med et bud:
Med Klimaplanen har mennesker i Danmark fået en betydelig opgave i at opdele det brugte tøj, som de vil skille sig af med, i genbrugeligt til indsamlingsorganisationerne, genanvendeligt til kommunernes nye indsamling og ubrugeligt til restaffaldet.
Ikke alle kommuner er helt færdige med at opbygge og gennemføre den nye indsamling af tekstilaffald. Og ikke alle indbyggere i Danmark er helt sikre på, hvordan de skal opdele deres brugte tøj korrekt. Indsamling og håndtering af tekstilaffald er stadig en ret ny udfordring, vi er ikke så gode til det endnu, men vi lærer os det, og vi kan blive bedre til det.
Gennemførelse af Klimaplanen er en kæmpe udfordring, både for indbyggerne i Danmark, for kommunerne og for genanvendelsesindustrien, som stadig er under udvikling. Var forventningen, at Klimaplanen skulle lykkes fuldstændigt fra den ene dag til den anden?
Næppe! I hvert fald forudså Miljøstyrelsen nogle udfordringer og etablerede derfor Tekstilaffaldspartnerskabet kort tid efter vedtagelsen af Klimaplanen.
Tekstilaffaldspartnerskabet var sammensat af kommuner, affaldsselskaber, indsamlingsorganisationer, virksomheder, eksperter og konsulenter, der alle havde viden om og erfaringer med håndtering af tekstiler og som var ivrige efter at udveksle og blive klogere. Partnerskabets opgave var sådan cirka denne: Hvordan får vi det til at fungere?
Omtrent da Tekstilaffaldspartnerskabet ophørte, tog Københavns Kommune initiativ til endnu en undersøgelse, kaldet FUGT partnerskabet. På det tidspunkt var Københavns Kommune begyndt at indsamle tekstilaffald til genanvendelse, og det var tydeligt, at en hel del af tekstilerne var våde og derfor ubrugelige. FUGT partnerskabet skulle undersøge, om man ved at affugte de våde, men rene, tekstiler kan redde noget af det til genanvendelse eller måske genbrug, og om det kan betale sig. FUGT partnerskabet færdiggør sin afsluttende rapport inden årets udgang.
Så vidt konteksten. Masser af udfordringer og få svar. Masser af meninger, få erfaringer. Vi har en ambition om at løse problemer, prøve noget nyt, gøre noget på en bedre måde. Vi lærer og bliver bedre. Vi starter med at gå i Folkeskolen, ikke som professorer på Syddansk Universitet.I Jyllands-Postens artikel forbliver det er uklart, hvornår der tales om tekstiler, der er henholdsvis:
- Genbrugelige, og dermed ikke er affald. Skal ikke genanvendes og slet ikke brændes.
- Genanvendelige, og dermed er affald. Kan ikke genbruges og skal ikke brændes.
- Ikke-genanvendelige, og dermed er affald til forbrænding. SKAL brændes.
Tekstilerne skal sorteres for at man kan afgøre hvilken kategori, de tilhører.
UFF-Humana har modtaget og sorteret tekstilaffald til genanvendelse indsamlet af en række kommuner siden Klimaplanen blev vedtaget. Vi er klar over, at kommunalt indsamlet tekstilaffald endnu kun udgør en del af alle de tekstiler, der indsamles i Danmark. Sammensætningen af tekstilaffaldet varierer fra kommune til kommune og med forskellige typer indsamlingsområder, indsamlingsmetoder og sandelig også med vejret (vådt eller tørt).
Det er en kompleks affære, og at alle tekstiler kommer i den korrekte kategori, afgøres som sagt gennem sortering. Derigennem har vi fået ny viden om hvad mennesker i Danmark afleverer til indsamlingen og hvor godt eller dårligt forskellige indsamlingsmetoder fungerer. Vi ved, at en del af tekstilaffaldet er ikke-genanvendeligt og skal brændes.
Det er nyttigt at komme frem med mange forskellige løsningsforslag og at få dem vurderet og efterprøvet. Forbrænding og CO2 fangst hører med her. Det samme gør sortering i overensstemmelse med affaldshierarkiet. Det er en lavpraktisk, men velafprøvet aktivitet, som har den særlige værdi, at den bygger på tillid til at mennesker bruger deres sunde fornuft, og at vi lærer noget ved at engagere os helt konkret i vigtige spørgsmål.
Billede: Forsortering af tekstilaffald
Udsalgsplakat
